10. august 2020
Hunde færdes uden snor dagen lang ved Kysthusene, og det er efterhånden umuligt at være på stranden, hvis man ikke lige er hundeelsker, mener skribenten. Modelfoto: Adobe Stock
Hunde færdes uden snor dagen lang ved Kysthusene, og det er efterhånden umuligt at være på stranden, hvis man ikke lige er hundeelsker, mener skribenten. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skal hundeejere overtage hele området?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skal hundeejere overtage hele området?
Ugeposten Gribskov - 20. juli 2020 kl. 10:22
Af Vibeke Tromholt Kysthusene, Tinkerup Strandvej 8A, 3250 Gilleleje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved Kysthusene i Gilleleje er det efterhånden umuligt at være på stranden i sommermånederne, hvis man ikke lige er hundeelsker.

Hunde, i alle størrelser og med mere eller mindre ejerkontrol færdes uden snor dagen lang, til stor frustration for alle os, der bare vil være fredeligt på stranden uden hyperaktive hunde, både til lands og til vands.

Kysthusene har en ret stor og smuk hunde"legeplads" som nabo, og det er jo helt fint, hvis hundeejere bare kunne holde sig der.

Ofte går hundeejere på Gilbergstien forbi og lader hundene fare op og ned af skrænten og ud på stranden ud for Kysthusene, mens de selv fortsætter oppe på stien. Kysthusene er et familie/børneferiested, hvor det helt sikkert er svært for mange at være på området, hvis de er nervøse for glade, nysgerrige, galopperende hunde.

Jeg har forstået, at det ikke er tilladt at have løse hunde på alle strande i Gribskov kommune (undtagen den ved Smidstrup strand) fra 1. april til 30.september.

Er det korrekt forstået, og hvordan kan man håndhæve dette? Jeg kunne forestille mig en skiltning, der tydeligt viser, hvor man som hundeejer kan lade sin hund (under kontrol) gå frit, og hvor det er påkrævet, at hunden er i snor.

Personlig henvendelse fra mig til alle de mange hundeejere når jeg med mine børnebørn er på stranden er jo en umulig opgave, som kun giver hån tilbage, så det afholder jeg mig fra. Jeg bliver bare væk, og det er jo ikke helt fair, at hundeejere skal overtage hele området.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?