10. juli 2020
Dorthe Eichen er zoneterapeut og livsinspirator. Hun har bopæl og klinik i Hedeboryde med skoven som nærmeste nabo. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Dorthe Eichen er zoneterapeut og livsinspirator. Hun har bopæl og klinik i Hedeboryde med skoven som nærmeste nabo. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zoneterapi og den gode samtale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zoneterapi og den gode samtale
Ugebladet Vestsjælland - 30. maj 2020 kl. 15:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dorthe Eichen flyttede i 2015 fra Ishøj til Hedeboryde og med sig tog hun sin klinik med zoneterapi og livsinspiration.

- Kom ind, kom ind, så kan vi spritte af sammen, griner Dorthe Eichen og byder indenfor til håndsprit og videre op af trappen til klinikken, hvor hun både tilbyder klassisk zoneterapi og mentorsamtaler, som hun kalder livsinspiration.

- Jeg har en baggrund i det offentlige og har haft et par skift i mit liv, hvor jeg, indtil vi flyttede herud i 2015, var uddannelsesleder for lægesekretærerne i Region Hovedstaden. Men jeg blev uddannet zoneterapeut tilbage i 2002, fortæller Dorthe Eichen.

Da Dorthe Eichen og hendes mand, Rene, flyttede til Hedeboryde fra Ishøj, var det fordi de gerne ville ud på landet og have noget mere plads og det fik de med skoven som nærmeste nabo og højt til loftet.

- Jeg fik i første omgang lokaler hos Anja Funder i Sorø Smerteklinik, men nu er jeg flyttet hjem og har indrettet mig på førstesalen med klinikrum og venteværelse. Her kan jeg give zoneterapi og hjælpe med en lang række helbredsmæssige problemer, hvor det hele menneske er i fokus. Når man har ondt et sted, påvirker det også psyken og har man problemer, som fylder ens tanker, opstår der tit smerter et sted i kroppen. Krop og sind hænger sammen, siger Dorthe Eichen.

Den gode samtale

Ud over at tilbyde zoneterapi, er Dorthe Eichen også det, hun kalder livsinspirator.


Dorthe Eichen, Herboryde

- Jeg arbejder blandt andet med mindfulness, som i bund og grund handler om at blive bedre til at være tilstede i nuet, og jeg havde flere forløb i Sorø, som jeg også tilbyder her i Hedeboryde. Men jeg arbejder også med mentorsamtaler eller livsinspiration, hvor jeg, gerne over telefonen og skype, har samtaler om emner, som folk finder vanskelige. Det kan være man står i en livskrise, eller børnene er ved at flytte hjemmefra og man har svært ved at finde sine egne ben, eller andet, der handler om personlig udvikling, forklarer Dorthe Eichen.

Som mentor bruger hun også egne erfaringer og sig selv i samtalerne, som kan handle om såvel store, som små ting.

-Vi er vanemennesker og der skal meget til for at bryde en vane. Det er svært og hver stopklods er individuel. Men vi kan ændre det, nogen gange skal man bare have lidt hjælp, siger Dorthe Eichen.

Lige nu har hun, som nævnt, klinik på førstesalen i villaen, men i løbet af et par måneder står et havehus klar, hvor hun flytter klinikken ud.

Adressen er Hedeborydevej 20 og man kan også finde Dorthe Eichen på facebook og på hjemmesiden detfrydefuldeliv. dk.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk