31. juli 2021
Æbleplantagen, der leverer æbler til Raw Cider, blev plantet af Niels Peter Nielsen i 1938. Sønnen Jørgen Nielsen overtog sammen med Gitte Tissø Frugtplantage. Nu sælger de æblerne til Raw Cider. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Æbleplantagen, der leverer æbler til Raw Cider, blev plantet af Niels Peter Nielsen i 1938. Sønnen Jørgen Nielsen overtog sammen med Gitte Tissø Frugtplantage. Nu sælger de æblerne til Raw Cider. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Æble-eventyret ved Tissøs bred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Æble-eventyret ved Tissøs bred
Opdateret 16. juni 2021 kl. 12:03
Ugebladet Vestsjælland - 16. juni 2021 kl. 11:52

- For nogle år siden købte jeg en lille æblepresser og pressede saft af nogle af vores æbler. Men det gærede og smagte ærlig talt ikke ret godt, så det stoppede jeg hurtigt med, griner 78-årige Jørgen Nielsen, Tissø Frugtplantage. Men andre har haft held til at lave velsmagende drikkelse ud af den gamle æbleplantage.

Vi skruer tiden et par år tilbage. Mads Hermann fra Vig havde, sammen med to andre, en ide om at brygge cider. Økologisk og uden tilsætningsstoffer.

Til det skulle de bruge æbler og via en googlesøgning fandt Mads Hermann, der nu er alene om Raw Cider, frem til Jørgen og Gitte Nielsen, Tissø Frugtplantage.

Lige ved afkørslen fra Søvejen til Svebølle ligger æbleplantagen, som Jørgens far, Niels Peter Nielsen, anlagde i 1938.

Ti tønder land med 2000 træer fordelt på forskellige sorter som Cox Orange, Inge Marie, Gråsten, Domelov og andre sorter blev plantet, plejet og passet i 34 år, hvorefter såvel omsorgen for æblerne og træerne, som produktionen, overgik til Jørgen og Gitte Nielsen.

Raw Cider er blandt andet lavet på Golden Delicious. Man kan blandt andet købe Raw Cider i Tissø Frugtplantages gårdbutik, men også på Fugledegård, hos Strids Mølle og fra den 19. juni på Street-food marked i Kalundborg.

- Vi solgte i mange år til Grønttorvet i København, men som årene gik, blev konkurrencen fra de udenlandske sorter større og større. Så vi har droslet ned og er jo også gået på pension, fortæller Jørgen Nielsen.

Men passe æbleplantagen har han og Gitte altid gjort og der sælges også i sæsonen ud af æblerne i gårdbutikken, der er tilknyttet plantagen.

Læg om til økologi

I gårdbutikken kan man for tiden ikke købe æbler, men derimod Raw Cider, som er lavet af æbler fra Tissø Frugtplantage. Den fås i flere varianter og historien begynder med et opkald fra Mads Hermann.

- Jow, han ringede og ville høre om vi kunne lave en aftale om, at han ville bruge mine æbler til at lave cider. Men jeg skulle holde op med at sprøjte, for det skulle være økologisk. Så det holdt jeg op med, siger Jørgen Nielsen.

Når man ikke sprøjter, kommer der lettere skurv på æblerne, men det betyder intet i forhold til at lave cider.

- De får lidt pletter, men der er altså meget bedre smag i de gamle sorter, så de er rigtig gode til ciderbrug, siger Martin Laursen.

Martin Laursen er kemiingeniør og kvalitetstjekker cideren. Gitte og Jørgen Nielsen har siden 1972 drevet de 10 tønder land med, nu økologiske, æbletræer. I gårdbutikken sølger de i sæsonen æbler, men nu også Raw Cider. Der er åbent, når skiltet er ude ved vejen.

Det er nu tre-fire år og mange liter cider siden, og næste produktion ligger klar i et produktionslokale. Her er Martin Laursen for to måneder siden blevet ansat til at kvalitetssikre produktionen.

Han mangler et par måneder, før han er færdiguddannet kemiingeniør. Første år fik Raw Cider 40 kasser æbler a 300 kilo, sidste år 15 palletanke á 1000 liter.

På førstepladsen sidste år

Produktionen foregår på Tissø Frugtplantage og det færdige produkt, Raw Cider, fås i flere varianter.

I 2020 vandt Raw Cider - Orange Quince Cider førstepladsen i kategorien Flavoures i International Cider Challange, hvor over 200 producenter deltager.

- Raw Cider er lavet uden brug af sprøjtemidler, eller nogen form for tilsætningsstoffer. Produktionen foregår med andre ord på naturens præmisser. Æblerne er dyrket efter økologiske og bæredygtige principper, håndplukkes og koldpresses og overføres til fade, hvori den naturlige gær fra æblets overflade får frie tøjler til at arbejde på mosten. Denne fremgangsmåde er miljøvenlig og bæredygtig og giver samtidig den mest komplekse og, i mine øjne, bedste smagsoplevelse, forklarer Mads Hermann.

Cider tager tid

Fra æblerne er plukket, til den 7% stærke Cider er lavet, går der halvandet til to år.

- Det tager sin tid at lave cider. Der skal tro, håb og stolthed til, siger Martin Laursen.

Ti tønder land med forskellige æbletræer, der nu bliver til liflig cider. Raw Cider er et samarbejde mellem Tissø Frugtplantage og Ras Cider.

Han mener samarbejdet med Jørgen Nielsen er perfekt.

- Det er helt umuligt at starte en produktion op selv. Man bliver nødt til at finde en avler og med Jørgen og Gitte Nielsen har vi fundet et fantastisk match, siger Martin Laursen.

Raw Cider sælges både hos københavnske forhandlere, og restauranter, men også helt lokalt på Strids Mølle, på Fugledegård og fra lørdag den 19. juni også på Street Food Marked i Kalundborg.

Er æbler sundt?

- Min mor blev 105 år, det plejer jeg at blære mig med, slutter Jørgen Nielsen, der selv spiser æbler hver dag. Og et glas cider i ny og næ.

- Det smager jo meget godt!

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk