17. november 2019
Daniel Skovlykke søsatte i sommer picnickoncerter »På Banen« i Dianalund. Nu har han fået sponsorer til næste års koncerter. Foto: Charlotte Koefoed
Daniel Skovlykke søsatte i sommer picnickoncerter »På Banen« i Dianalund. Nu har han fået sponsorer til næste års koncerter. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næste års picnickoncerter har fået sponsorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næste års picnickoncerter har fået sponsorer
Ugebladet Vestsjælland - 21. oktober 2019 kl. 10:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da hele det rekreative område ved Borgerhuset og Dianalund Centret i foråret stod klar, var der også en scene med i købet.

Den fik hurtigt en central placering i Daniel Skovlykkes ide om at afvikle en række gratis picnickoncerter for byens borgere.

Hver tirsdag i juli måned kunne man derfor nyde musikken og sin medbragte mad og drikke.

- Det gik forrygende godt. Jeg har fået så mange positive tilkendegivelser, at jeg selvfølgelig fortsætter med at afvikle koncerterne. Og nu med sponsorer, der har budt ind med at betale koda-afgiften, fortæller Daniel Skovlykke.

De fire sponsorer er Vibes Malerfirma, Dianalund Motor, Glyholt Auto og Brolagt, som hver sponsorerer en koncert.

- Der er fire tirsdage i juli i 2020, så der bliver fire koncerter. Jeg har allerede fået flere lokale bands, der gerne vil spille, og det er jo fantastisk, for de spiller gratis alle sammen, siger Daniel Skovlykke.

Picnickoncerterne har haft omkring 300 gæster hver gang.

Som i år holdes koncerterne på scenen »På Banen« tirsdage i juli fra klokken 18 til 20.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk