
De allerfleste butikker i Høng Centret er ramt af restriktionerne i forbindelse med coronapandemien.
Men visse butikker og erhverv er undtaget fra reglerne og kan holde åbent. Det gælder for eksempel Matas og det glæder også Profil Optik.
- Da vi er en del af sundhedssektoren må vi holde åbent og vi er klar til at servicere briller- og kontaktlinsekunder. Vi overholder naturligvis alle sundhedsstyrelsens regler og anbefalinger, fortæller Pernille Genkel, Profil Optik i Høng. Hun vil gerne slå et slag for udbredelsen af information omkring Profil Optik, fordi hun og kollegerne oplever, at mange ikke er klar over, Profil Optik holder åbent.
I lighed med forårets nedlukning, er Matas også åben for kunder.
Kop og Kande har netop offentliggjort deres praksis, hvor man kan afhente allerede bestilte varer og i forretningens vinduer hænger der skilte med henvisning til udleveringsstedet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her