
Butiksliv: Én måned nåede Lynghuset at være hjemløs efter det blev opdaget, at der sivede giftige dampe op i butikslokalet på Algade 15. Nu er Charlotte Haue Hansen tilbage, denne gang i nummer 17.
Af Charlotte Koefoed
Gørlev: Det har været nogle hektiske uger for Charlotte Haue Hansen, indehaver af Lynghuset i Gørlev og hendes assistent Sarah Zoffmann.
Den 13. oktober måtte de i huj og hast lukke Lynghuset, fordi de blev fysisk dårlige af at have indåndet giftige dampe, som sivede op fra undergrunden og op i butikken.
De lejede lokaler er stadig ved at blive undersøgt, men Charlotte Haue Hansen er glad for, hun har fundet nye lokaler at være i.
- Det er en kæmpe lettelse, at vi kunne komme i gang fredag den 13. november, præcis en måned efter vi måtte lukke, storsmiler hun og viser frem i den nye butik, som ligger på Algade 17. Lige over for Netto.
Der har tidligere været El-Center og senest har der været en stenhugger i lokalerne.
- Vi har hevet gulvtæppet af, malet gulve og vægge og bygget et kølerum, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det er dejligt, at vi så hurtigt at fået nye lokaler og kan komme i gang igen, Alle julevarerne var jo købt ind, siger Charlotte Haue Hansen.
Hun holder ekstraordinært søndagsåbent på søndag den 29. november, første søndag i advent fra klokken 10 til 14.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her