25. juni 2021
Terløse Kirkes børne- og ungdomskor opfører kirkespillet »Historien om Jesus« lørdag den 12. juni i Tersløse Kirke. Privatfoto
Terløse Kirkes børne- og ungdomskor opfører kirkespillet »Historien om Jesus« lørdag den 12. juni i Tersløse Kirke. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirkespil i Tersløse Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkespil i Tersløse Kirke
Ugebladet Vestsjælland - 05. juni 2021 kl. 12:52

Tersløse: Det er en stor glæde for Tersløse Kirkes børne- og ungdomskor og korleder Lea Schmidt Daescu, at de nu kan byde indenfor i Tersløse Kirke, når de opfører kirkespillet "Historien om Jesus".

Det sker lørdag den 12. juni klokken 16.

I december var koret i fuld gang med at øve til årets højdepunkt, nemlig julespillet, som hvert år opføres i den store finale i Tersløse Kirkes levende julekalender.

Men den 13. december blev landet endnu engang lukket ned, og alle kostymerne og noderne måtte lægges væk. Korlederen lovede koret at lave et andet kirkespil til opførelse 2. påskedag. Det blev desværre heller ikke muligt.

Men nu er alle spændte og holder vejret i forsigtigt håb på, at det nu kan gennemføres.

Og alle sejl er sat til: klaver, violin og fløjte, voksne sangere, unge og børn.

Kirkespillet omhandler Jesus og hans disciple i dagene fra palmesøndag til tiden efter pinse. Spillet er en slags musical sammensat af skøn musik fra mange forskellige epoker og genrer.

Rollen som Jesus synges af Zakarias Daescu, og evangelisten er Luna Kjølstad Mortensen.

De har i skoleårene sunget i Tersløse Kirkes børne-og ungdomskor og er nu begge musikstuderende ved konservatoriet i København.

Kirkesangerne Lina Zinglersen og Sine Gott er Jesu mor og Maria Magdalene.

Koret tager sig af rollerne som disciplene, soldater, handlende og tjenestepiger.

Birgitte Ernst Bak spiller smukt og indlevende på violin, og Solveig Bjergkvist sidder ved klaveret.

Spillet tager fem kvarter og henvender sig særligt til voksne og børn fra omkring 10 år og opefter.

Der er gratis adgang.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk