
Sidste år påbegyndte Lokalarkivet i Dianalund en tradition, hvor man bad brugerne om at indsende et foto eller en artikel om det, de syntes eftertiden skulle huske fra 2019. Den tradition fortsætter i år.
Sidste år var det indvielsen af parken »På Banen«, der løb af med sejreren. Men der kom mange andre gode forslag ind: lukning af Brandstationen på Filadelfia, et hus, der brændte i Karsholte, Grundlovsfesten og mange andre ting.
I år er den alt overskyggende begivenhed nok coronakrisen. Men andre begivenheder kan måske tænkes. Og apropos coronakrisen: hvilket foto, brev eller artikel vil blive det ikoniske billede af Coronakrisen i Dianalund?
- Send dit foto eller brev ind til Lokalarkivet til jmog@soroe.dk eller læg det i vores røde postkasse i Borgerhuset. Du kan også aflevere det i åbningstiden, torsdage kl.13-17, opfordre Jørgen Mogensen, arkivleder.
Alle bidrag vil blive udstillet i Arkivet december og januar. En gruppe på syv personer vil udpege vinderen først i januar.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her