
Familien er rammen om det moderne, danske liv. Fra politisk hold tales der om »familieværdier«, vi fejrer den traditionelle »familiejul«, og tager på »familieferier« - muligvis endda i vores »familiebil«. En stor del af danskerne bor i énfamilieshuse. Familien er definerende for den moderne dansker, den er selve kernen i vores identitet. Men hvordan har familien egentlig set ud, set i et historisk perspektiv? Har familien altid været indrettet, som den er nu, med far, mor, 2,4 børn og en kanariefugl? Er familien en naturgiven ting, eller er den kulturelt betinget?
Nogle af de spørgsmål vil historiker Kaare Johannessen forsøger at svare på, når han den 4. februar besøger Reerslev Forsamlingshus for at holde foredraget »Familieliv - fra nomadestamme til kernefamilie«.
Kaare Johannessen kalder sig for »stand-up historiker«, og har flere gange tidligere besøgt Kalundborg Kommune, og hver gang er billetterne blevet revet væk.
Inden foredraget er der fællesspisning. Tilmelding til arrangementet sker direkte til Reerslev Forsamlingshus.
Rye
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her