15. juni 2021
Mathias Peter Krakow, tv, fra EUC i Nordvestsjælland i Holbæk, viser sammen med Emil Verond Thomassen, th, Sebastian Jacobsen, der står i midten, hvordan man skiller en motor ad. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Mathias Peter Krakow, tv, fra EUC i Nordvestsjælland i Holbæk, viser sammen med Emil Verond Thomassen, th, Sebastian Jacobsen, der står i midten, hvordan man skiller en motor ad. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotoserie: Så kom topstykket af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotoserie: Så kom topstykket af
Ugebladet Vestsjælland - 26. maj 2021 kl. 10:52

Sebastian Jacobsen på 15 år havde fået fri fra Røsnæs Friskole og var med sin mor, Silke Skov, taget til Høng for at se og høre om, hvordan man bliver mekaniker, men også for at se en flig af faget i aktion.

De var nemlig taget på besøg i Skillsbutikken, som Kalundborg Erhvervsråd, Høng Skole og EUC Nordvestsjælland er gået sammen om.

Her var Emil Verond Thomassen fra Vig og Mathias Peter Krakow fra Svinninge i fuld gang med at skille en motor fra en Peugeot 206 ad. De går begge på EUC Nordvestsjælland i Holbæk.

Inden da havde de tre drenge fået en snak om, hvordan uddannelsen forløber og hvordan det er at tage grundforløbene.

- Vi har 13 uger tilbage på grundforløb 2, så skal vi til prøve og derefter er det tre et halvt år i lære, forklarede Emil Verond Thomassen.

Både Emil Verond Thomassen og Mathias Peter Krakow har gået på efterskole i henholdsvis Hobro og Hjembæk, hvor der er værksteder tilknyttet.

Så kom topstykket af. Alle møtrikkerne er skruet ind i topstykket igen, så de ikke lige pludselig triller væk. Et godt mekanikertrick.

Begge har de en læreplads på hånden, så den del er næsten på plads.

Imens de knoklede med at skrue alle møtrikker ud af motorblokken, så de kunne få udstødningen og manifolden af og dernæst topstykket, kiggede Sebastian med.

- Jeg ret interesseret i at blive mekaniker og Holbæk lyder som et godt sted. Jeg bor i Kalundborg, så det passer fint. Jeg er måske lidt i tvivl om, jeg vil starte lige efter skolen eller om jeg lige skal have en pause, sagde Sebastian Jacobsen, mens han fulgte med i processen med at få skilt motoren ad.

Også for piger

Faglærer Michael Bernhøft Jensen fra Euc Nordvestsjælland i Holbæk var også med.

Han pegede på, at der er flere og flere piger, der begynder i mekanikerfaget.

- Vi har gode hjælpemidler i dag, som skåner kroppen, så det handler ikke om fysikken. Faktisk oplever vi, at de piger vi har, klarer sig rigtig godt, sagde Michael Bernhøft Jensen.

Sådan var det ikke, da Silke Skov var ung. Hun tog nemlig selv et grundforløb som mekaniker,

EUC Vestsjælland i Holbæk var tirsdag, onsdag og torsdag på besøg i Skille-butikken i Høng for at vise interesserede lidt af, hvad der foregår på uddannelsen. I uge 23 kommer murerne på besøg.

- Men dengang var det helt umuligt at få en lærerplads, så jeg droppede det, fortalte Silke Skov.

Skillsbutikken i Høng har stort set hver uge besøg af et nyt fag og i uge 23 er det murerne fra EUC Nordvestsjælland, der kommer og viser deres kunnen og man er velkommen til at kigge ind og høre mere.

Man kan som Sebastian tage en forældre eller en kammerat med.

Skillsbutikken vil frem til DM i Skills i april 2022 have besøg af forskellige fagområder og alle interesserede er velkomne til at kigge ind - med mundbind og håndsprit og afstand.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk