28. september 2021
Nyd kaffen ved et veldækket bord i veterantogets cafévogn. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Nyd kaffen ved et veldækket bord i veterantogets cafévogn. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En sommereftermiddag med stil anno 1952

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sommereftermiddag med stil anno 1952
Ugebladet Vestsjælland - 31. juli 2021 kl. 15:52

Veterantog: Snup eftermiddagskaffen på rejsen, når Vestsjællands Veterantog dækker op til kaffemik med sødt.

veSTSJÆLLAND: Lørdag 21. august dækker Vestsjællands Veterantog op i de gamle vogne med oldemors porcelæn og broderede duge. Målet er at byde på en kvalitetsoplevelse for det modne publikum. Eftermiddagstoget kører ud i det blå, og undervejs sættes scenen med fortællinger og optrin, der indrammer historien.

Kafferationering som følge af 2. Verdenskrig er omsider blevet ophævet efter tretten lange år. Og nu kan man end-da også få sukker til uden at skulle bruge mærker.

Det skal selvfølgelig fejres, og det bedre borgerskab samles om at tage på sommerudflugt med Statsbanerne i 'Madam Blå's tog'.

Sognerådsformandens kone har sørget for stilmæssig opdækning i toget med stivede duge og det fineste porcelæn. Fra lokale producenter leveres bagværk af bedste slags, og der bliver ikke sparet på hverken sukker eller smør. Dertil kommer kølige forfriskninger undervejs. Sådan lyder det fra Vestsjællands Veterantogs formand, Lars B. Christiansen, som fortsætter:

- Vi vil gerne forsøge os med en lidt anden type oplevelse end de traditionelle åbne veterantog. Denne lørdag har vi mulighed for at kræse ekstra for gæsterne undervejs, da der sælges begrænset antal pladser.

Undervejs i toget serveres der eftermiddagskaffe eller te i følgeskab med traditionelt bagværk fra 50'erne bagt til lejligheden lokal leverandør.

Gæsterne på toget loves en helheds-oplevelse krydret med historiefortælling og underholdende indslag undervejs. Konceptet er, at man køber et bord med plads til op til fire personer.

Forening bag
Vestsjællands Veterantog er en forening, der på frivillig basis bevarer historisk jernbanemateriel samt driver veteranbanen Høng - Gørlev. Her formidles viden om hvordan det var at rejse med tog engang, og man kan prøve en tur, når veterantoget kører.

Der er afgang fra Høng station kl. 14.15 mod Gørlev. Der gøres holdt undervejs, så udsigten over Åmosen kan nydes. På Gørlev station er der ophold og tid til at strække benene, inden turen går tilbage med ankomst kl. 16.35 i Høng. Gæsterne skifter vogn mellem ud- og hjemturen, og alle oplever således kaffe/kage-bordet i cafévognen samt får fortælling og forfriskninger i 'rystevognen' fra 50'erne på enten ud- eller hjemturen. Billetter fås kun i forsalg og kan bookes via hjemmesiden dit-veterantog.dk eller direkte via linket her: Madam Blås tog Medsendte fotos kan frit benyttes ifb. med omtale af Vestsjællands Veterantog

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk