15. november 2019
Se Høng Gymnastikforenings dygtige gymnaster til opvisning i Høng Centret søndag.
Se Høng Gymnastikforenings dygtige gymnaster til opvisning i Høng Centret søndag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dygtige gymnaster på Centertorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dygtige gymnaster på Centertorvet
Ugebladet Vestsjælland - 28. oktober 2019 kl. 08:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høng Gymnastikforening består af flere forskellige afdelinger, hvoraf den største er gymnastikafdelingen.

Her er over 500 medlemmer, fra de yngste, der laver gymnastik med mor og far, til de ældste, der dyrker stolegymnastik. Ind imellem er der er flere forskellige hold, hvor Team Gym, som er konkurrenceholdet, skiller sig ud. De dygtige gymnaster dyrker gymnastik på et højt plan og for at kunne være med på et af de syv hold, skal man være kvalificeret.

Det vil sige, at man kan stille op til holdet, og er man dygtig nok, fortsætter man. Det betyder, at de omkring 40 gymnaster, der kommer til Høng Centret søndag den 3. november, er nogle af de dygtigste, Høng Gymnastikforening har.

Der kommer fire hold, mikro drenge og mikro piger, mini piger og junior piger. Drengeholdet er et nyt tiltag.

De to første hold er for børn under 10 år, minipigerne er mellem 10 og 13 år, mens juniorpigerne er over 13 år.

Team Gym har for nylig været i Skotland, hvor de besøgte en gymnastikklub, der ville oprette et konkurrencehold a la Team Gym fra Høng.

- Vi har oppe og fortælle om vores erfaringer med at drive konkurrencegymnastik, ikke bare det rent gymnastiske, men også det økonomiske, for det er dyrt at dyrke gymnastik på højt plan. Bare vores gymnastikdragter koster 1000 kroner stykket, fortæller Torben Kelvin Jensen fra Team Gym.

Det er 20. sæson Team Gym er i gang med og for nylig har man opnået fine placeringer. Mikropigerne fik en flot tredjeplads i 3. pulje i Gym Danmark og juniorpigerne fik en 4. plads i den femte bedste række, hvilket betyder, at de er blandt de bedste 50 hold i Danmark.

Oplev selv de dygtige gymnaster, når de klokken 11 søndag den 3. november viser deres kunnen på Centertorvet i Høng.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk