16. januar 2019
2.b på Holbergskolen modtog forleden 208 tennisbolde i et unikt samarbejde mellem  skolen og Dianalund Tennisklub. Bagerst klasselærer Jakob Dahl, Lærkes mor, Line Kirkeby, formand for tennisklubben, Steffen Knudsen, pædagog Tove Madsen og skoleleder Jacob Storm. Foto. Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

2.b på Holbergskolen modtog forleden 208 tennisbolde i et unikt samarbejde mellem skolen og Dianalund Tennisklub. Bagerst klasselærer Jakob Dahl, Lærkes mor, Line Kirkeby, formand for tennisklubben, Steffen Knudsen, pædagog Tove Madsen og skoleleder Jacob Storm. Foto. Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borde og stole fik fødder på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borde og stole fik fødder på
Opdateret 20. december 2018 kl. 09:56
Ugebladet Vestsjælland - 19. december 2018 kl. 11:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samarbejde: 2. b på Holbergskolen har en udfordring med lyden fra stole og borde, der går i en af elevernes høreapparater. Det problem kunne Dianalund Tennisklub hjælpe med.

Af Charlotte Koefoed

Dianalund: Et samarbejde mellem Dianalund Tennisklub og Holbergskolen har løst et problem for en pige i 2. b, som bruger høreapparater.

Det forholder sig nemlig sådan, at høreapparater forstærker lyde, også de lyde, som man måske ikke er så glad for.

I en 2. klasse med krudt bagi, er der en masse skramlen frem og tilbage med stole og borde og lige netop den lyd, går direkte i Lærke Kirkebys høreapparater.

- Et eller andet sted hørte vi, at man kunne sætte tennisbolde på stole og bordben, for at dæmpe lyden og derfor kontaktede vi Dianalund Tennisklub, fortæller klasselærer Jakob Dahl og pædagog Tove Madsen.

Samlede bolde fra flere klubber

Den udfordring tog tennisklubbens formand, Steffen Knudsen op.

- Vi er jo ikke en særlig stor tennisklub, så jeg kontaktede tennisklubberne i Næstved, Slagelse og Holbæk, og de var faktisk glade for at komme af dem deres brugte tennisbolde, som ellers bare ville ende i skraldespanden, siger Steffen Knudsen

208 tennisbolde senere kunne Steffen Knudsen aflevere en stor pose med bolde, som eleverne hurtigt fik talt efter.

- Vi har skåret et lille kryds i boldene og presset dem ned over »fødderne« på et bord og en stol for lige at finde ud af hvordan man gør og så har forældrene lovet at komme og sætte de resterende bolde på i januar, fortæller Jakob Dahl.

Før jul blev Steffen Knudsen inviteret op på skolen, hvor Lærkes mor, Line Kirkeby, også var til stede sammen med skoleleder Jacob Storm, som takkede for det gode initiativ og samarbejde omkring en smart og nem løsning på et højlydt problem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk