23. august 2019
Oplev arbejdende landbrug med heste i weekenden den 20. og 21. juli. Privatfoto
Oplev arbejdende landbrug med heste i weekenden den 20. og 21. juli. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejdende landbrug for 30. gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdende landbrug for 30. gang
Ugebladet Vestsjælland - 18. juli 2019 kl. 10:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 30. gang åbner Landbrugsmuseet Fløjgården dørene og markerne op for arbejdende landbrug. Det sker i weekenden lørdag den 20. og søndag den 21. juli.

Der bliver mulighed for at se de prægtige belgiske heste, der høster vinterbyg med tre-spand for en Lanz selvbinder, hesteomgangen kommer i funktion, og den trækker en hakkelsesmaskine.

Man kan også opleve at der høstes neg på et Nordsten tærskeværk, som trækkes af en Fordson traktor fra 1939.

Desuden vil smeden tænder op i essen, og man kan dagen igennem se ham mestre sit håndværk og få en snak om hans arbejde, før og nu.

Rebslageren viser, hvordan man laver reb, der er udstilling om produktion af honning med levende bier og der udstilles kniplinger, og man kan se, hvordan der spindes uld og kartes.

Kunstner Alan Waring er til stede med eksempler på sine belgiske heste udført i keramik.

Hvis man har lyst, er der mulighed for en tur i hestevogn og der er også mulighed for at købe øl, vand, kaffe og kage.

Om Fløjgården
Landbrugsmuseet Fløjgården, som åbnede med godt 100 katalognumre i 1989, er i løbet af de 30 år, der er gået, nået en samling af redskaber, maskiner og køkkenting på op mod 2000 effekter, hovedsageligt fra perioden 1880 og op til 1950'erne.

Oplev høst som i gamle dage, og se mange af de ting, som man husker fra sine forældre eller bedsteforældres tid. Adressen er Dalbyvej 66, 4281 Gørlev.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk