22. september 2020
Jette Lund og Anna Abkjær fejrer deres 20 års fødselsdag med reception fredag den 28. august i Rosenvængets Selskabslokaler. Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Jette Lund og Anna Abkjær fejrer deres 20 års fødselsdag med reception fredag den 28. august i Rosenvængets Selskabslokaler. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 år med mad og musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20 år med mad og musik
Ugebladet Vestsjælland - 17. august 2020 kl. 16:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi starter med fremtidsudsigterne. De byder nemlig på en noget andet tilværelse, end Anna Abkjær og Jette Lund har været vant til de seneste 20 år. De har nemlig fået et helt nyt idræts- og kulturhus at betjene og det kommer til at give nogle forandringer.

- Da vi startede her for 20 år siden, var der en aftale med daværende Høng Kommune om, at vi skulle betjene hallen, og den aftale er fortsat ind i Kalundborg Kommune og den er også gældende med den helt nye multihal, Høng har fået. Så det bliver spændende at se, hvilke arrangementer, der dukker op. Størst bliver i hvert fald Skills i 2022. Dét bliver en kæmpe opgave, som vi ser meget frem til, siger Jette Lund og Anna Abkjær samstemmende.

Aldrig uvenner

Man kan roligt sige samstemmende, for Anna og Jette har aldrig været uvenner.

For 20 år siden havde Anna Abkjær og Jette Lund deres børn med til åbningen. I dag arbejder børnene gerne for deres mødre og hjælper til, når der er travlhed. Foto: Anders Ole Olsen

- Jeg tror, der var en gang for mange år siden, hvor en af os surmulede et par timer, men vi har slebet de kanter af, der måtte være og vi arbejder bare utrolig godt sammen. Faktisk snakker vi ikke så meget, når vi arbejder. Vi arbejder bare, griner Anna Abkjær.

Stabilitet, fornyelse og godt samarbejde er kodeordene for de to kokke, der mødte hinanden på en fælles arbejdsplads og hurtigt blev enige om at begynder for sig selv.

Anna Abkjær og Jette Lund startede deres karriere med at få hæder fra HHHIF, som netop havde indstiftet en erhvervspris. Den fik Anne og Jette i 2002, hvor de havde været i gang i halvandet år. De var således de første modtagere af den første pris. Foto: Leo Grøndal

Meget mere end mad

Ret hurtigt efter Anna og Jette havde etableret sig, begyndte de at tage fat i store arrangementer. Julefrokoster i Høng Hallen, store udendørs koncerter på det store grønne arealer omkring hallen, koncerter med fællesspisning og meget andet har de to arrangeret. Også familiefestivaler med musik og underholdning har de to kvinder været værter for, og når der har været arrangementer, for eksempel sportsstævner og skolefestivaler, har de to været med.

- John Skipper arrangerede i en årrække rigtig mange sportsstævner, og der var et utrolig liv omkring Høng Hallen. Det har vi prøvet at holde gang i med fx Safri Duo, Dodo and the Dodos, Kim Larsen, Bamses Venner og Jacob Svejstrup og mange andre. Men prisen på kunstnere er gået utrolig i vejret og nu kan vi slet ikke løfte den opgave mere. Det er simpelthen for dyrt, siger Anna Abkjær.

10 års fødselsdag hos Rosenvængets Selskabslokaler. Anna Abkjær og Jette Lund har travlt i køkkenet. Foto: Charlotte Koefoed

Corona har sat alt på pause

Tre måneder holdt Rosenvængets Selskabslokaler lukket i forbindelse med corona, så Anna Abkjær og Jette Lund har brugt tiden på at rydde op, gøre rent, skifte gulve og meget andet. Juni og juli har ligget meget stille, for folk har været lidt nervøse.

- Det kan vi sagtens forstå, men vi har masser af plads, vi har masser af håndsprit og gør alt, hvad vi kan for at gøre festerne heroppe så sikre som muligt for vores gæster. Nu venter et travlt efterår, hvor alt det, der blev aflyst i foråret, kommer. Vi har masser af konfirmationer og andre fester, der skal afvikles nu, siger Jette Lund.

For et par uger siden havde Anna Abkjær og Jette Lund inviteret alle de personaler, de har haft gennem tiden,til stor personalefest. 60 dukkede op og havde en skøn aften sammen. Foto: Thomas Olsen

Den runde fødselsdag fejres med reception i Rosenvængets Selskabslokaler fredag den 28. august fra klokken 13 til 17, hvor forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, foreninger, nye og gamle kunder er velkomne.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk