18. juli 2018
"Frøken Aabo" åbner butik i Præstø for fjerde gang - denne gang med unika-gaveartikler. Hvis man vil handle lokalt, må man også åbne lokalt, mener hun.
"Frøken Aabo" åbner butik i Præstø for fjerde gang - denne gang med unika-gaveartikler. Hvis man vil handle lokalt, må man også åbne lokalt, mener hun.
Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjerde gang er lykkens gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjerde gang er lykkens gang
Ugebladet Sydsjælland - 04. oktober 2010 kl. 12:40
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
PRÆSTØ: Egentlig skulle hun først have åbnet 15. oktober, men når der sker noget i byen, kan man lige så godt lege med. Derfor fik Præstø allerede i fredags en ny gavebutik.

- Jeg tog beslutningen for lidt over 14 dage siden. Da vi kom herind forrige lørdag, lignede det et bombet lokum. Der var hverken gulve eller malet. Så det er gået stærkt, men det har også været sjovt, fortæller Marina Aabo om sin nye butik, "I du Mille", ved siden fotoforretningen, hvor der tidligere har været solcenter.

48-årige Marina Aabo, der er gift med musikeren Sebastian, er uddannet fra Hellerup Tekstilseminarium i 1998 med beklædning og skind som hovedfag. En flirt med tekstiltryk åbnede hendes øjne for strikkeriet, og selv betegner hun sig som lidt af en strikkenørd, der af de fleste er kendt fra strikkebutikken "Blink til frk. Aabo".

- Oprindeligt åbnede jeg i Priesesstræde, men det var på den forkerte side af hjørnet. Så rykkede jeg om i Adelgade, hvor der desværre viste sig at være problemer med lejemålet. Derefter flyttede jeg til Vesterbro, men en skulderoperation i januar betød, at jeg ikke vidste, om jeg ville kunne strikke igen, fortæller Marina Aabo, der efter otte måneder dog fandt ud af, at hun ikke er skabt til at gå hjemme.
Unika-gavebutik
"I du Mille" er en gavebutik, hvor man ifølge Marina Aabo altid vil kunne finde en lille gave fra 20-30 kroner og opefter. Næsten alt i butikken er hjemmelavet - bortset fra de små pyntekager i gips og uldsutskoene. Så man kan være sikker på at finde noget, ingen andre har.

- Jeg rejser meget og har en idébog, hvor jeg skriver ned, når jeg ser noget nyt. Jeg bliver inspireret af at se ting og mærke ting. Jeg tænker "det her er smart, men det burde lige være gjort på en lidt anden måde", og så laver jeg det selv, fortæller Marina Aabo.
Livet er en jordbærkage
Inden Marina Aabo åbnede butikken på Vesterbro, nåede hun at have en strikkebutik i København, men hun er glad for at være tilbage i Præstø.

- Jeg spekulerede meget over, om jeg virkelig kunne åbne for fjerde gang, eller om det ville være pinligt. Men det er her, vi bor, og hvis det skal være muligt at handle lokalt, er man også nødt til at åbne lokalt, forklarer Marina Aabo, der gik efter mavefornemmelsen. Som hun selv siger:

- Livet skal være som en jordbærkage. Sjovt og lige til at gå til.

"I du Mille" har i denne uge kun åbent lørdag og i uge 42 kun fredag og lørdag. Ellers er butikken åben onsdag til fredag fra 11 til 17.30 og lørdag fra 10 til 13. Mandag og tirsdag er der lukket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk