13. august 2020
Med næsten 11 millioner i fondsstøtte er Karen Blixen Museet i Rungsted klar til at sætte en ny vision for museet i gang. I 2019 steg museets besøgstal med 14 procent til knap 100.000 gæster. Foto: Annemette Kuhlmann
Med næsten 11 millioner i fondsstøtte er Karen Blixen Museet i Rungsted klar til at sætte en ny vision for museet i gang. I 2019 steg museets besøgstal med 14 procent til knap 100.000 gæster. Foto: Annemette Kuhlmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny vision: Tocifret millionstøtte til Karen Blixen Museet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny vision: Tocifret millionstøtte til Karen Blixen Museet

Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond giver store bevillinger til ny strategi og vision for Karen Blixen Museet

Ugebladet Hørsholm - 14. marts 2020 kl. 10:30
Af Morten Timm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i en corona-krisetid, hvor alt lukker ned, herunder Karen Blixen Museet, er der nu sendt godt 11 millioner kroner i retning af det lokale museum på Rungstedlund.

arrow Læs også: Historisk istandsættelse af Blixen-museet

De mange penge er fondsbevillinger fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til medfinansiering af en ny treårsstrategi for museet. Det oplyser Karen Blixen Museet i en pressemeddelelse.

I 2019 har Rungstedlund haft knap 100.000 besøgende, en besøgsfremgang på 14 procent, og med den øget interesse for Karen Blixen står museet i en unik position for en ny strategi og vision. Allerede til maj er der forventet lancering af projektets første tiltag.

"Med visionen "Et historisk hus med en rute ud i verden og ind i litteraturen" ønsker vi at gribe dette momentum og etablere sig som det åbne mødested nord for København, hvor kultur, litteratur og natur smelter sammen," siger museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard.

Ombygning af café

Museets nye vision rummer blandt en ombygning af caféen i museets Magasinbygning, udvidelse af åbningstiden med aftenåbent på hverdage og fra forsommeren præsenteres et levende litterært program med samtaler, debat og aktiviteter.

Programmet vil være med inspiration fra Blixenske temaer som mod, kreativitet, identitet, skæbne og forholdet mellem natur og menneske, oplyser Elisebeth Nøjgaard.

I museets nyåbnede 'Madam Carlsens Café', opkaldt efter Blixens husbestyrerinde Caroline, suppleres museumsbesøg med et attraktivt menukort.

Der investeres også i formidling med ny skiltning, opdateret logo og website.

Stor del finansieret

Med denne store fondsstøtte er en stor del af visionen finansieret.

"Blixen donerede sit hjem og 15 hektar enestående natur til os alle, for at det skal være et åndehul i den store by. Det ønsker vi at honorere ved at invitere indenfor, og udenfor, i et levende hjem med et program, der betyder noget for alle, der er optaget af, hvad natur og fortælling kan lære os om at være menneske i samtiden, fortiden og fremtiden," siger Elisabeth Nøjgaard, direktør for museet, og tilføjer:

"Blixen besad et utroligt mod og stor kreativitet på så mange felter. Det vil vi gerne leve op til, og det bidrager den flotte støtte til at realisere".

Vores fælles arv

Christine Wiberg-Lyng, direktør for Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bevilget 4 millioner kroner til museets vision, og fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng mener, at Karen Blixen Museet byder på langt mere end blot syv fantastiske fortællinger.

"Museet repræsenterer et litterært tankegods og et kunstnerisk udsyn, som gennem lag-på-lag fortællinger af kulturarv går i dialog med nutiden. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har med glæde støttet museets ønske om revitalisering til gavn for et bredere publikum," siger hun i pressemeddelelsen.

Også hos Augustinus Fonden, der støtter med 5,5 millioner, er museernes formidling af vores fælles kulturarv et højt prioriteret område.

"Bevillingen til Karen Blixen Museet styrker en vigtig implementering af ledelsens nye vision for stedet, der bygger på en klar ambition om at gøre det autentiske kunstnerhjem relevant for et bredt og diverst publikum med udgangspunkt i litteraturens fortællekraft," lyder det fra Frank Rechendorff Møller, direktør for Augustinus Fonden

Herudover har Enid Ingemanns Fond bevilget 700.000 kroner til Karen Blixen Museet.

arrow Journalist og forfatter får årets Rungstedlundpris
11. maj 2020 kl. 13:24 Opdateret: kl. 15:53
arrow Støttemillioner vælter ind til Karen Blixen Museet
27. marts 2020 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:06
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?