7. juni 2020
Benny Møller, Hørsholm, døde 14. januar i en alder af 96 år.
Benny Møller, Hørsholm, døde 14. januar i en alder af 96 år.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord om Sydslesvigsk store ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord om Sydslesvigsk store ven

Skrevet af Thomas Voss

Opdateret 31. januar 2020 kl. 15:32
Ugebladet Hørsholm - 31. januar 2020 kl. 14:00
Af Thomas Voss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til minde om afdøde Benny Møller, Sydslesvigsk store ven og formand for Grænseforeningen Hørsholm i mange år.

arrow Læs også: Lokalkendt skolelærer er død

Jeg har fået lov at skrive et par linier om den mand, der har betydet så meget for mig. Jeg startede min skolegang april 1948 i den nyoprettede barakskole i Bramsted i Sydslesvig. Skolen havde da en venskabsforbindelse til Grænseforeningen i Hørsholm, hvor Benny Møller var formand.

Kontakten betød, at elever fra Bramsted skole have pennevenner fra Hørsholm og Usserød skole. Jeg fik udleveret en adresse: Fam. Gottfredsen, Overdam, og drengen hed Bent, der var på samme alder. Mit første brev til Bent findes stadig, dateret 14. nov. 1951. Det var meningen , at vi skulle besøge vores pennevenner, og det skete kort tid efter i sommerferien 1952.

Jeg husker stadig, hvor jeg stod på perronen i Rungsted og ventede sammen med mine skole- kammerater som 'Palle alene i verden'. En trak mig pludselig i armen og sagde: "Jeg hedder Bent, og du skal med mig hjem til Overdam".

Bent havde sin cykel med , jeg lagde min papkuffert på cyklen, og så travede vi hjem til Overdam. Jeg kunne dengang ikke ane, at dette venskab skulle vare til i dag.

Benny ordnede alt

Grænseforeningen Hørsholm tog sig meget af Bramsted skole. Vi var på lejrskole i Hørsholm, gik i nogle uger i skole her, så vi rigtig kunne lære dansk, hjemmesproget var for det meste 'synnerjysk' eller plattysk.

Benny Møller ordnede alt sammen med andre fra Grænseforeningen. Lidt efter lidt blev jeg jo voksen, men forbindelsen til fam. Gottfredsen holdt, først til Mette og Svend, senere til Bent. Vi fik begge familier, forbindelsen blev ved med at være der. Vi mødes et par gange om året, enten til familiefester eller bare sådan, og det er vi meget meget glade for.

Desværre findes Bramsted skole ikke mere, men mindet er der stadig, de dejlige ture til Hørsholm og Nordsjælland. Det var for os børn en hel anden verden at komme til.

Hvis Grænseforeningen og Benny Møller ikke havde været , havde jeg heller ikke fået sådanne enestående venner i Hørsholm på Breeltevej.

Tak Benny Møller for din hjælp til Sydslesvig og tak fordi jeg måtte være med.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?