13. juli 2020
Gågadens pølsevogn kan slippe for at betale leje for sin stadeplads, hvis Økonomiudvalget vedtager de foreslåede hjælpepakker. Arkivfoto
Gågadens pølsevogn kan slippe for at betale leje for sin stadeplads, hvis Økonomiudvalget vedtager de foreslåede hjælpepakker. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælp på vej til det lokale erhvervsliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælp på vej til det lokale erhvervsliv

Udsættelse af dækningsafgift, lejehenstand og sletning af leje skal hjælpe på virksomheders likviditet i en svær tid

Ugebladet Hørsholm - 14. april 2020 kl. 09:00
Af Fred Jacobsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørsholms politikere skal onsdag forholde sig til hjælp til det lokale erhvervsliv for i alt knap 11 millioner kroner. Hjælpen er dog ikke en 'gave', men midlertidig hjælp i form af henstand af leje og betaling af afgift.

arrow Læs også: Cykelparkering, nyt lys og asfalt for lånte penge

Den største del af hjælpepakken består af at udsætte betalingen af dækningsafgiften, der er et andet ord for ejendomsskat på erhvervsejendomme.

Kommunerne har fået lov til at udsætte virksomhedernes betaling af anden rate, som ville forfalde i dette forår, enten til senere på året eller til 2021, hvor raten så kan fordeles på de normale rater for året.

Risiko for tab

Hvis politikerne i Økonomiudvalget beslutter sig for denne midlertidige håndsrækning, vil det betyde en likviditetshjælp her og nu til virksomhederne på ca. ti millioner.
Kommunekassen bliver belastet med et tilsvarende beløb i en periode - med risiko for tab, hvis en eller flere virksomheder skulle gå konkurs undervejs.

Lejehenstand

Den anden del af hjælpen består af at give henstand for huslejen for erhvervslejemål i kommunale bygninger - og simpelt hen sløjfe leje af stadepladser på kommunens gader og stræder under coronakrisen. Sidstnævnte er et relativt beskedent 'offer' fra kommunens side, da der kun er udlejet to af ni stadepladser i kommunen, der er udlejet.

Det vil, hvis dette effektueres, belaste kommunekassen med små 900.000 kroner i 2020, hvis alle lejere og stadeholdere anmoder om det.

Det er nemlig en forudsætning for hjælpen, at den enkelte lejer henvender sig til kommunen og anmoder om den, fremgår det af Økonomiudvalgets dagsorden.

Økonomiudvalget holder møde onsdag 15. april, hvor politikerne også skal tage stilling til fremrykkede anlægsinvesteringer for sammenlagt ca. 42 millioner kroner.

arrow Corona i Hørsholm: Mange smittede - få på sygehus
18. april 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 16:11
arrow Hvad skal der ske med Rungsted Hegn?
17. april 2020 kl. 06:32 Opdateret: kl. 11:04
arrow Genbrugspladser: Tilbage til normalen
16. april 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 12:53
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?