
Men du skal kun kører på genbrugspladsen, hvis der er et uopsætteligt behov, lyder det fra Norfors
Fra i morgen tirsdag 31. marts kan du igen komme af med dit haveaffald og andet storskrald.
Affaldsselskabet Norfors åbner igen portene på genbrugspladsen på Vandtårnsvejs for private.
Åbningen kommer efter Kommunernes Landsforening har ændret anbefaling efter flere dage med massiv kritik fra folk i hele landet.
Og med en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det muligt, at genbrugspladserne igen kan tage mod affald, dog med en stram adgangsregulering, øget hygiejne og skiltning om afstand m.m.
I praksis betyder det, at der ikke lukkes så mange ind af gangen, hvorfor der kan opleves kø og ventetid når man kommer til genbrugspladsen, oplyser Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse.
Samtidig anbefaler, at man kun kører på genbrugspladsen, hvis der er et uopsætteligt behov.
"Jo færre mennesker på genbrugspladsen, desto mindre er risikoen for smittespredning," meddeler Norfors.
Meget af det affald, der afleveres på genbrugspladserne, kan også afhentes via storskraldsordningen. Du kan læse mere samt tilmelde dig ordningen HER
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her