5. juli 2020
Jens Hess-Nielsen, Hørsholm, har lang karriere bag sig som ishockeyspiller i Rungsted og virksomhedsejer. Nu kan fejre sin 70 års fødselsdag. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Jens Hess-Nielsen, Hørsholm, har lang karriere bag sig som ishockeyspiller i Rungsted og virksomhedsejer. Nu kan fejre sin 70 års fødselsdag. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra ishockey til virksomhedsejer: Nu fylder han rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra ishockey til virksomhedsejer: Nu fylder han rundt

Bestyrelsesformand Jens Hess-Nielsen, Hørsholm, fylder 70 år

Ugebladet Hørsholm - 01. juli 2020 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jens Hess-Nielsen, Hørsholm og bestyrelsesformand hos Alvent A/S, kan søndag 5. juli fejre sin 70 års fødselsdag.

arrow Læs også: Runder 85 år: Jazzmanden swinger stadig

Jens blev bygningsingeniør fra Københavns Teknikum i 1976 og har siden været et kendt navn i ventilationsbranchen. Han begyndte sin karriere hos det rådgivende ingeniørfirma M. Folmer Andersen. Derefter fulgte 44 år i ventilationsbranchen, hvor han startede hos Glent & Co i 2 år.

Herefter blev han ansat i ventilationsfirmaet Tjalve A/S, hvor han var i 20 år. Det blev til 17 år som administrerende direktør i firmaet, efterfulgt af et år som koncerndirektør for de fusionerede firmaer Chr. Berg, Tjalve & Linden.

Overtog firma

I 2001 købte Jens Hess-Nielsen sig ind i ventilationsfirmaet Alvent A/S og blev ejer af firmaet i 2002 sammen med hans hustru Susie Hess-Nielsen.

Sammen fik de vendt firmaet fra at have en beskeden omsætning til at være en sund virksomhed i vækst.

I 2010 skete der et generationsskifte i Alvent A/S, og i dag er det Jens Hess-Nielsens søn, Jacob Hess-Skjærven, som ejer firmaet sammen med Andreas Kjellerup.

I dag arbejder Jens på nedsat tid i Alvent A/S og fungerer samtidig som bestyrelsesformand i firmaet.

Ishockey- og golfspiller

Jens Hess-Nielsen har også haft en karriere på isen. Som bare 15 årig debuterede han på førsteholdet i Rungsted Ishockey Klub, hvor han spillede sin sidste kamp 12 år senere. Det blev til DM-sølv i 1971 og DM-bronze i 1968 og 1975. Herudover spillede Jens i en årrække på landsholdet for Danmark.

Jens er i dag en aktiv golfspiller i Kokkedal golfklub. Han er gift med Susie og bor i Hørsholm. Ferier tilbringes både i deres hus i Provence og i sommerhuset i Sverige, som ligger direkte til 1. hul på Isabergs dejlige golfbane.

Sammen har parret børnene Jacob og Katrine samt seks børnebørn.

arrow Blomsterkunstner fylder rundt: "Jeg føler mig heldig"
17. juni 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 11:42
arrow Flygtninge-mamma Maja fylder rundt
24. maj 2020 kl. 09:30 Opdateret: kl. 18:13
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?