26. november 2020
Tager på det smukke ridehus trænger til at blive renoveret. Det kan gøres for 5,7 mio. kr. Arkivfoto
Tager på det smukke ridehus trænger til at blive renoveret. Det kan gøres for 5,7 mio. kr. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anlægsfesten buldrer deruda' for fuld musik - og stopper ikke nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anlægsfesten buldrer deruda' for fuld musik - og stopper ikke nu

To erhverspakker på samlet 70 millioner kr. er nu vedtaget - og der kommer flere projekter til

Opdateret 18. maj 2020 kl. 09:57
Ugebladet Hørsholm - 15. maj 2020 kl. 06:30
Af Fred Jacobsen

Politikerne i Hørsholm benytter coronakrisen til at bruge penge på livet løs. Den midlertidige fjernelse af anlægsloftet har udløst en sand anlægsfest.

arrow Læs også: Badeponton på havnen allerede i år

For efter den første erhvervspakke på godt 43 millioner kr., er der nu kommet fremrykkede anlægsinvesteringer til for yderligere ca. 26 millioner, så de to pakker nu samlet set er omkring 70 millioner kroner værd.

Et markant løft

Det er en markant forøgelse af kommunens anlægsbudget, som før coronakrisen og ophævelse af anlægsloftet var på ca. 96 millioner kroner.

Og der kommer mere til, bebuder borgmester Morten Slotved (K).

"Det bliver så ikke som deciderede pakker som hidtil, men enkeltprojekter," oplyser han til Ugebladet.

Hjælp til detailhandlen

En af disse enkeltprojekter er udskiftningen af stolene i Trommen, som kommunens administration nu tygger på.

Andre kan være initiativer, der skal understøtte byens detailhandel til at komme på fode igen efter en meget svær tid.

"Vi undersøger, om vi kan skabe noget aktivitet omkring detailhandelen, så vi kan bevare Hørsholms indkøbskultur," siger Morten Slotved.

Scene på springvandet

Det kan eksempelvis være at lukke ned for springvandet på Apotekertorvet og stille en scene op i stedet, en skøjtebane til vinter, en floorballbane, en mobil scene eller andre tiltag der øger aktiviteten hvor byens forretninger er: Gågaden, Hørsholm Midtpunkt, Kongevejscentret, Rungsted Havn og Pennehave.

"Vi ved endnu ikke, hvad vi må, men det skal undersøges," siger Slotved.

FAKTA
Her er et udpluk fra den seneste ehvervspakke på 26 miollioner kroner:
  • Renovering af taget på Hørsholm Ridehus for 5,7 mio. kr.
  • Mobil (flydende) sauna i Rungsted Havn modsat Vikingelaugets badebro for 1,2 mio. kr.
  • Istandsættese af badebroen ved stranden i Rungsted og ekstra bålplads med brænde og flere skraldespande for 410.000 kr.
  • Gøre de midtertidige hygiejnetiltag på skoler, daginstitutioner og plejecentre permanente, eksempelvis at beholde udendørsvaske for 1,5 mio. kr.
  • Opgradere daginstitutionernes legepladser for 600.000 kr.
  • Etablere varmtvandsbassin i omsorgscenter Breelteparken i 2020 for 4 mio. kr.
  • Indkøb af kommunal mobil scenevogn til santhans, kulturdag, juletræstænding mv for 400.000 kr.
  • Fremrykket hjælpepakke til byliv og bymidte på 1 mio. kr.
  • Renovering af daginstitutioner og toiletter i skoler og daginstitutioner for sammenlagt 4 mio. kr.

Han vil lufte tankerne med resten af kommunalbestyrelsen, når den - som det sker jævnligt i disse tider - samles hver for sig bag deres computere til en coronaorientering.

Skal være i år

Økonomiudvalget kiggede på sit seneste møde på en lang liste over mulige anlægsinvesteringer, der kan rykkes frem. Nogle af dem er nye projekter, andre projekter, der var sat penge af til i forvejen, men som gennemføres i indeværende år. Et krav til at kunne bryde anlægsloftet er nemlig, at arbejderne skal påbegyndes og afsluttes i 2020.

Ny vaskemaskine og...

Idrætsrådet har eksempelvis afleveret en lang liste af ønsker, der rummer lige fra en ny opvaskemaskine i basketballklubbens lokale, opretning og udskiftning af fliser foran Hørsholm Hallen over nyt tag på roklubben, udskiftning af flere 7 og 11 mands mål til nyt lys i badmintonhal. For bare at nævne en brøkdel af forslagene. Og de faldt ifølge borgmester Slotved i god jord i udvalget.

"Der var generelt stor interesse for at fremme ønskerne," lyder det fra borgmesteren.

arrow Politiet slækker grebet om Rungsted Havn
26. maj 2020 kl. 12:26 Opdateret: kl. 15:42
arrow Gang i idrætten igen: Jeg har savnet det over alt på jorden
29. april 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 19:12
arrow Havnefesten holder coronapause
18. april 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:52
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?