
Billetsalget er allerede nu åbnet til koncerten i Kulturhus Trommen lørdag 28. november
Kulturhus Trommen har sikret sig en koncert med Hanne Boel, der kommer til Hørsholm i efteråret som led i en akustisk Danmarksturné.
Hanne Boel giver koncert lørdag 28. november, og billetsalget er netop begyndt.
Hanne Boel er blot akkompagneret af de to guitarister Jens Runge og Jacob Funch, når hun leverer nyt materiale og gamle klassikere.
I januar i år udgav Hanne Boel sit ottende album 'Between Dark and Daylight', der udforsker og bygger på indhøstede erfaringer og ikke mindst levet liv.
Publikum kan forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soul'ede, det blues'ede og det jazzede - alt det, som har gjort Hanne Boel til den sangerinde, hun er i dag, lover Trommen i en pressemeddelelse.
Sange fra det nye album 'Between Dark and Daylight' vil naturligvis også være at finde på sætlisten.
Billetter 295 kr. på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her