7. juli 2020
Susanne Hauerberg og Uwe Lassen glæder sig meget til endelig at åbne Vinbaren, som egentlig havde været planlagt til åbning for cirka en måned siden. Men så kom coronaen. Fotos: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Susanne Hauerberg og Uwe Lassen glæder sig meget til endelig at åbne Vinbaren, som egentlig havde været planlagt til åbning for cirka en måned siden. Men så kom coronaen. Fotos: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Passioneret vinpar åbner rustik bar i city

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Passioneret vinpar åbner rustik bar i city
Ugeavisen Næstved - 29. juni 2020 kl. 11:18
Af Dorte Rye Silbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Susanne Hauerberg og Uwe Larsen glæder sig til at servicere deres gæster i VINBAREN, der åbner 1. juli som nabo til biografen på Kattebjerg.

Det var godt nok Susanne Hauerberg, også kaldet Sus, der fik ideen til Vinbaren, men det er hendes kæreste Uwe Lassen, der har den brede erfaring indenfor vinbranchen. Men punkt et er, at de begge er glade for at nyde et godt glas vin og har den fælles interesse.

Det er første gang de to springer ud i et iværksætter­eventyr, og de glæder sig.

Det store smil i Portugal

- Vi har rejst en del sammen og været på flere vinrejser, fortæller Uwe Lassen, der oprindelig er uddannet tjener, men de seneste 15 år har arbejdet i vinbranchen.

Han mindes tydeligt det store smil, som Sus fik da hun smagte Quinta Do Pego vinen, dengang de besøgte den danskejede vingård i Portugal. Det sted som tidligere i Uwe Lassens karrerie havde været hans første professionelle besøg.

Samme vin er naturligvis med på Vinbarens kort, der også indeholder lande som Frankrig, Italien, USA, Argentina, Chile og Tyskland.

Nabo til biffen og kig til kirken

Vinbaren er flyttet ind i den tidligere frisørs lokale på Kattebjerg 3 og Susanne Hauerberg synes rammerne er eminente ved siden af Bio Næstved og lige overfor kirken.

- Vi glæder os rigtig meget til at servicere vores gæster, og jeg håber de vil føle sig godt hjemme. Det skal være et lille åndehul, smiler Sus, der har stået for indretningen af Vinbaren.

- Det skal være hyggeligt og uformelt, at komme her, og gæsterne skal have en god oplevelse, tilføjer hun

Vinbaren har en charmerende beliggenhed ved siden af byens ældste biograf og lige over for Sct. Mortens Kirke. Det hyggelige fortsætter inden for, hvor Susanne Hauerberg har stået for indretningen med ros fra kæresten Uwe Lassen.

Lidt Old School indretning

Indretningen er rustik med et lidt eksklusivt look på den gode måde. Der er lidt Old School over det med store flotte velourgardiner fra gulv til loft.

Under normale forhold bliver der plads til cirka 25 gæster, men i denne corona-tid kan der være 12, så baren lever op til myndighedernes krav.

Det tidligere baglokale er indrettet med et vindue og vægfliser som i en slagterbutik. Her kan gæster kigge ind, når parret tilbereder de små delikatesser som Vinbaren byder på.

Sherry og sardiner

Der kan vælges både glas og flasker af rød-, hvid- og rosévine. Desuden står der portvin og sherry på vinkortet. For ikke vindrikkere er der tre slags øl, saft og stempelkandekaffe.

- Sherry smager rigtig godt til sardiner, som vi gerne vil introducere for vores gæster. Desuden tilbyder vi få andre delikatesser i brød, ost, pølser og sortfodsskinke, fortsætter Sus.

Grundet lagerplads er det som en begyndelse ikke muligt at købe vin med hjem. Men der arbejdes på sagen.

Vinbaren åbner 1. juli uden nogen reception grundet corona. Ugens eneste lukkedag er mandag. Tirsdag, onsdag og torsdag er der åbent kl. 12-22, fredag og lørdag kl. 12-24 og søndag kl. 12-21.

Vinparret fra Rønnebæk vil selv stå for betjeningen selvom de begge fortsætter i deres nuværende jobs. Susanne Hauerberg har arbejdet som advokatsekretær i 30 år og går ned i tid i sit job i København. Uwe Lassen fortsætter hos Erik Sørensen vin, hvor han finder producenter, han introducerer til hotel- og restaurationsbranchen.

Parret vil flekse i ugens løb og mødes i Vinbaren sidst på dagen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk