27. februar 2020
Siden avisen sidste år besøgte Susanne Nørregaards lille gårdbutik i Sjolte ved Præstø Fjord er fårebesætningen øget. 

Foto: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Siden avisen sidste år besøgte Susanne Nørregaards lille gårdbutik i Sjolte ved Præstø Fjord er fårebesætningen øget. Foto: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere får skal sikre udsigten til Præstø Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere får skal sikre udsigten til Præstø Fjord
Ugeavisen Næstved - 21. januar 2020 kl. 15:10
Af Dorte Rye Silbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De gotlandske pelsfår er drivkraften for den lille gårdbutik i Sjolte, der nu har fået mulighed for at øge bestanden på Strandvejen ved Tappernøje.

Susanne Nørregaard fra Uldhytten Sjolte Strand glæder sig over at der igen er kommet flere får foran hendes lille hyggelige gårdbutik. Den er indrettet i den gamle fiskerhytte ved Strandvejen.

I over 40 år har Susanne og hendes mand Peder Nørregaard haft får. På et tidspunkt rigtig mange.

Susanne Nørregaard bruger ulden til garn, som sælges i gårdbutikken. Hun har siden åbningen sidste år høstet stor ros for de bæredygtige produkter og butikkens beliggenhed.

- Besætningen er udvidet til 13 moderfår og en vædder. Det kræver mere plads, så Bækkeskov Gods har stillet engstykket Kirkeengen til rådighed i forhold til afgræsning, fortæller Susanne Nørregaard.

Afgræsningen skal holde genvækst nede og friholde udsigten over Præstø fjord.

Populært for vadefugle
- Den ønskede naturtilstand er blandt andet fastsat af natura 2000-handleplanen 2016-2021 for området. Græsningen vil derigennem skabe de såkaldte "blå bånd" mellem land og hav, som er et meget værdifuldt fødesøgningsområde for vadefugle, tilføjer hun.

Næstved Kommune har opsat trådhegnet. Samtidig er der etableret en "fårebro" over Krobækken.

Fårets Dag i påsken
- Vi var noget spændte på, om fårene turde gå over den fine bro, og over på det nye engstykke. Men de er jo tillidsfulde dyr. Når bare deres fårehyrde går foran, kommer de med, selvom de var lidt skeptiske.

- Det bliver sjovt at følge, om fårene kan holde diverse græsser og invasive planter nede, slutter Susanne Nørregaard, der glæder sig til foråret, hvor der kommer lam. Men også til påskelørdag 11. april, hvor gårdbutikken bakker op om Fårets Dag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk