29. oktober 2020
Karen Thorsøe (tv) viser nogle af de projekter børnene har været med til. Til højre ses Charlotte Munch med sønnen Marcus Grahn.
gallery icon

Se billedserie

Karen Thorsøe (tv) viser nogle af de projekter børnene har været med til. Til højre ses Charlotte Munch med sønnen Marcus Grahn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn bygger hoteller for insekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn bygger hoteller for insekter
Ugeavisen Næstved - 14. oktober 2020 kl. 11:00
Af Jan Jensen

1.r på Kobberbakke­skolen afd. Sydby har arbejdet tre uger for FN's Verdensmål nummer 15.

Hvordan skaber man en bedre verden? Man kan da begynde med at forbedre forholdene for insekterne, som får ringere forhold fordi der bliver færre steder, hvor de kan leve godt og formere sig.

De to klasselærere for ­­ 1.r, Louise Rostock-Nielsen og Karen Thorsøe, greb muligheden og tilmeldte de små elever til tre ugers projektarbejde med FN's 15. Verdensmål: Livet på land.

1. r's to klasselærere Louise Rostock-Nielsen (tv) og Karen Thorsøe viser et af de fine projekter børnene har lavet. Et insekthotel - med ledige værelser. Foto: Jan Jensen

Bier og mariehøns

Klassen er rykket udenfor på dagen, hvor forældrene er inviteret til at kigge forbi og se på bæredygtig udvikling i børnehøjde. Karen Thorsøe viser rundt. Der er en gruppe, der har lavet et insekthotel. Der er boret hul i træstammen, så der også er godt for bænkebidere.

Et andet sted er der lavet et foderbræt, en blomsterkasse til glæde for bier og mariehøns og en anden gruppe har stablet nogle små træstammer sammen til ære for bænkebidere. Det skulle have været et klatreanlæg, men børnene lærte at forstå, at bænkebidere lever i skyggen under træstammer.

Nye sider af børnene

Børnene har travlt med at forklare forældrene om det de har samlet, og hvordan detskal sættes op for at gøre gavn for naturen.

- Det har været sjovt. Alle har været med og hjulpet hinanden på kryds og tværs af klassen. Det har været fantastisk at se, hvordan man også ser andre sider af børnene, siger Louise Rostock-Nielsen.

Eleverne i 1. r fik besøg af forældre og skolekammerater, da de viste Verdensmål-projekterne frem.

FN's Verdensmål har været meget velegnet til at få dansk, matematik samt natur og teknik ind i de tre ugers projekt­arbejde. - Det har været det hele værd, lyder det fra de to glade klasselærere.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk