22. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Demokratiet under yderligere pres i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Demokratiet under yderligere pres i Køge
Ugeavisen Køge - 26. august 2020 kl. 11:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som kommune/samfund er det vigtigt med åbenhed og transparens. Det er helt afgørende og grundlæggende forudsætninger for et demokratisk og troværdigt samfund. Derfor er det også med meget stor bekymring og beklagelse, at konstatere, at borgmesteren sammen med et flertal ønsker, at slette 75 procent af kommunens politiske dagsordener, referater samt bilag. Alt data fra før 2018 ønskes slettet for offentligheden.

Når man som kommune/samfund udelukker offentligheden fra indsigt i de demokratiske processer og beslutninger udfordrer man det fundament hele vores samfund er opbygget på. Vores gode medborgere, journalister og presse skal til enhver tid kunne følge med i de beslutningsprocesser samt afgørelser der er truffet og på hvilket grundlag. Vi har et forholdsvis stort antal sager der har beslutninger og afgørelser der strækker sig længere tilbage end 2018 og som stadig er i proces - både politisk og administrativt.

I Venstre mener vi det er vigtigt vi har medborgere der holder politikerne op på deres løfter samt en kritisk presse til, at sikre vi samt forvaltning overholder de demokratiske spilleregler og ikke bliver for magtfuldkomne. Desværre er denne afgørelse et skridt væk fra dette, et skridt væk fra åbenhed og transparens - men et skridt tættere på det modsatte og mere lukkethed.

Hernæst er det en udfordring hvis man som politiker eller andet kan kommentere og udtale sig uden konsekvens for faktacheck. Hvis vi politikere vil begrebet "politikerlede" til livs er dette ikke den rigtige vej, at gå.

Troværdighed og gennemsigtighed bør være bærende elementer i ethvert samfund og ikke mindst i vores elskede Køge - hvor historikken i forvejen ikke har været for opløftende.

Lad os sammen kæmpe for en sundere, bedre samt mere åben kommune.

Ken Kristensen
Gruppeformand, Venstre i Køge

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk