18. september 2020
Daldorphs hus er rammen om Køges nye Escape Room.
gallery icon

Se billedserie

Daldorphs hus er rammen om Køges nye Escape Room.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Escape Room i hjertet af Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Escape Room i hjertet af Køge
Ugeavisen Køge - 11. august 2020 kl. 14:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu kan sommergæster i Køge og omegn se frem til endnu en kulturel oplevelse i det nye, historisk funderede escape room, som Køge Museum og Riddlehouse Escape Room sammen åbnede i det gamle Daldorphs Hus i Køge Museums gårdhave i denne uge.

I rummet bliver du ledt ind i en historisk tidslomme, der sender dig tilbage til det herrens år 1710 og Slaget ved Køge Bugt. Omringet af historiske replica og tvetydige symboler, er det nu din opgave at finde ud af, hvad der skete med linjeskibet Dannebroge - men du skal skynde dig, du har nemlig kun 45 minutter.

Escape Room'et tager afsæt i udstillingen "Krudtbrødre" og den dramatiske historie om Slaget ved Køge Bugt i 1710, som kan opleves på Køge Museum.

- Det har været vigtigt for os at holde det historiske element i for øje, da vi udviklede Escape Room'et. Vi hviler på et fundament af historie, og det må vi aldrig glemme, forklarer event manager på Køge Museum, Kristoffer Rosner Jensen, om udviklingen af rummet.

- Vi skal dog altid være klar til at udfordre mediet, hvorpå vi formidler vores historiske viden - og med det her nye tiltag tror jeg, at vi har fundet en ny indgangsvinkel til en målgruppe, der måske ikke her de vante museumsgængere, siger han.

Hvor man fra Køge Museums side har lagt stor vægt på de historiske detaljer og fakta, har man fra Riddlehouse Escape Rooms side lagt vægt på at udarbejde opgaver, der kan løses af hele familien i fællesskab.

Spildesigner fra Riddlehouse Escape Room, Danijel Ristic udtaler om designet af rummet:

- Det vigtigste for os har været at kunne præsentere et rum, der er sjovt og spændende for hele familien, og som dermed adskiller sig fra de mere almindelige Escape Rooms, der jo er målrettet voksne.

Det har dog ikke altid været lige at gå til i udviklingen af rummet, der har været i gang i fire måneder, da det nye Escape Room ligger i det gamle Daldorphs Hus, som er en fredet bygning.

- Netop fordi det er en fredet bygning, har vi været nødt til at gå mod strømmen med digitale rekvisitter og i stedet gøre rummet analogt. Her har vi blandt andet selv opfundet og bygget alle rekvisitter fra bunden af. Det har været hårdt arbejde - men heldigvis også rigtig sjovt, siger Danijel Ristic.

Danmarks billigste Escape Room
Begge parter har i samarbejdet arbejdet målrettet mod at skabe en oplevelse, hvor alle kan være med økonomisk. Derfor koster det nye Escape Room også kun 249 kroner for op til otte personer og er dermed Danmarks i særklasse billigste Escape Room.

- Det har været vigtigt for os ikke at prisfastsætte oplevelsen for højt. Historisk viden er en hjørnesten i vores samfund, og bør derfor være tilgængelig for alle - uanset indkomstniveau, fortæller parterne samstemmigt.

Det nye Escape Room har en længde på 45 minutter, og er målrettet familier med børn på 7-14 år. Rummet kan bookes direkte på www.escaperoom-riddlehouse.dk/dannebroge. Alle tider skal bookes online.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk