28. oktober 2020
Oliver Petersen og Joakim Faber har overtaget Computer-Hjælp i Strædet i Køge. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Oliver Petersen og Joakim Faber har overtaget Computer-Hjælp i Strædet i Køge. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye indehavere i Computer-Hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye indehavere i Computer-Hjælp
Ugeavisen Køge - 01. oktober 2020 kl. 09:47
Af Martin Rasmussen

Oliver Petersen og Joakim Faber er nye ejere af Computer-Hjælp, efter makkerparret overtog forretningen i Strædet i Køge i begyndelsen af september.

Begge har solid erfaring gennem års ansættelse i Computer-Hjælp, og de ser frem til at byde gamle og nye kunder velkommen, efter forretningen har haft en lidt omtumlet tilværelse i begyndelsen af 2020. Computer-Hjælp lukkede således ned i begyndelsen af året, og efter nogle uger overtog virksomheden Mobiletech driften af den.

- Men så kom corona, og så begyndte de at lede efter nye ejere, og så kom jeg og Joakim ind i billedet, fortæller Oliver Petersen.

- Vi har effektiviseret driften og kan se, at kundetallene allerede er på vej op igen, tilføjer han.

Computer-Hjælp åbnede oprindelig i juni 2017 og ligger stadig i samme lokaler ud til Ivar Huitfeldtsvej - lige ved parkeringshuset og over for stationen. Forretningen beskæftiger sig primært, som navnet antyder, med reparationer af bærbare computere, lige som man i øvrigt kan købe en brugt computer i forretningen. Man tilbyder også reparation af iPhones og går med overvejelser om at udvide tilbuddet til iPads og andre mærker.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk