4. juli 2020
Mikkel Egebjerg Hansen fra Herfølge blev hyldet af statsminister Mette Frederiksen efter den flotte indsats ved DM i Skills.
Mikkel Egebjerg Hansen fra Herfølge blev hyldet af statsminister Mette Frederiksen efter den flotte indsats ved DM i Skills.
Foto: PER DAUGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikkel fra Herfølge blev hyldet af statsministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikkel fra Herfølge blev hyldet af statsministeren
Opdateret 20. januar 2020 kl. 11:41
Ugeavisen Køge - 20. januar 2020 kl. 11:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 45 erhvervsuddannelser i Bella Center i København. Her kunne Mikkel Egebjerg Hansen lade sig hylde som Danmarks bedste entreprenørmaskinmekaniker. Han er i lære hos Stemas Maskinsalg og går på Erhvervsskolerne Aars.

Statsminister Mette Frederiksen overrakte trofæer og uddelte håndtryk til vinderne. Hun benyttede også muligheden for at takke alle deltagerne for deres indsats.

"Først og fremmest en kæmpe tak for at træffe det valg, som i virkeligheden er det sværeste valg - for det er det blevet i dagens Danmark at tage en erhvervsuddannelse. I har taget stilling, I er gået jeres egen vej fordi I vil noget for jer selv og med jeres fag. Kæmpe tillykke til jer alle sammen," lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Industrien har ved DM i Skills 2020 været repræsenteret med fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker samt grafisk tekniker og mediegrafiker. Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2021.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk