24. november 2020
Køge Handel vil skabe glæde i stedet for uhygge til halloween i år. Et af redskaberne til det bliver nyindkøbte lyskæde, der skal bade Køge bymidte i hyggelig belysning i den mørke tid. Foto: MK Illumination
Køge Handel vil skabe glæde i stedet for uhygge til halloween i år. Et af redskaberne til det bliver nyindkøbte lyskæde, der skal bade Køge bymidte i hyggelig belysning i den mørke tid. Foto: MK Illumination
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Happyween erstatter Halloween i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Happyween erstatter Halloween i Køge
Ugeavisen Køge - 19. oktober 2020 kl. 15:04

Skeletter, gravstene og uhyggelige spøgelser er kun nogle af de effekter, som mange danskere og byer er begyndt at pynte op med. Selv om det ikke er mere end 20 år siden, de første uhyggelige skeletter og spøgelser ramte de danske supermarkedshylder, og flere af os sagde: "Hvad er nu det for noget amerikaneri", har vi alligevel taget den amerikanske tradition til os.

Og hos mange danskere får den ikke for lidt med hensyn til oppyntningen. I Køge derimod går man i den stik modsatte retning i år. Her ønsker man i midtbyen ikke at sætte fokus på Halloween og uhygge.

- Hver gang vi laver en aktivitet i Køge by, stiller vi altid spørgsmålet: "Hvorfor og til glæde for hvem?" Sidste år gik vi all in på uhygge i byen, og det har man også gjort tidligere år. Men i år ville vi gerne vende bøtten 180 grader og ikke gøre det, som alle andre gør, bare fordi at "det gør man jo", fortæller aktivitetschef i Køge Handel Katja Jensen.

Køge Handel har i samarbejde med Citycon/Strædet valgt, at man i år skal til at fokusere på alt det lyse frem for det mørke. Derfor har de to cityforeninger valgt at investere i nye lyskæder i alle gadewirer i hele midtbyen, som, fra uge 44 og helt frem til julebelysningen opsættes, skal lyse i den mørke årstid, vi går i møde. Byen er også allerede pyntet op med halmballer og græskar i rigtig efterårsstemning, og på Kulturtorvet har børnene i hele efterårsferien kunne løbe gennem og lege i den ny-opsatte halmballelabyrint.

- Corona har været som en mørk sky, der har hængt over mange, og fortsat gør det. Så hvorfor bringe mere mørke ind med uhyggelige genstande, som i bund og grund er en gammel keltisk tradition, hvor man klædte sig ud for at skræmme onde ånder væk, spørger aktivitetschefen.

- Det er græskarene for den sags skyld også, men de passer trods alt til selve årstiden og er mere harmløse end et skelet ved siden af en gravsten. Nej, så vil vi hellere have en by, som indbyder til hygge, lys og glæde, og derfor har vi i Køge valgt at fejre Happyween i år, siger Katja Jensen.

Det er ikke kun gadewirerne, der får sig en lys-makeover, for Køge Handel har også valgt at lyse andre elementer op i byen. På den hvide bro som forbinder Torvebyen og C.F. Petersens Gaard, investerer man også i lyskæder, og på det store træ på stationstorvet er foreningen også i fuld gang med at få sat lyskæder op. I alle træerne har man også indkøbt lanterner, som skal lyse den mørke tid op. Når julebelysningen skal op i november, tages lyswirerne ned igen, men de sættes op igen til januar, når julen er slut og får lov at lyse helt til slutningen af marts.

- Lys, lys og atter lys i den mørke tid, det er vores fokus. Køge by skal bare indbyde til efterårs- og vinterhygge, og det gør vi bedst ved at skabe rammerne hertil, siger Katja Jensen.

Køge Handel har i november også valgt at lave en lysoverraskelse på Torvet til byens borgere i forbindelse med julen, men her må man vente lidt endnu på en offentliggørelse.

Og det er ikke kun lys, der skal skabe glæde blandt køgenserne. Foreningen har nemlig tænkt sig, at borgerne også skal være med til at bidrage til Happyween. Derfor opfordres alle børn til at tegne en tegning, som viser, hvad der gør dem glade. Tegningen afleverer man i løbet af uge 44 hos VisitKøge, og som tak får man en Happy-bamse med sig hjem.

For de voksne har Køge Handel arrangeret Happyween-lotteri:

- Byens butikker og erhverv har sponsoreret 300 præmier til Happyween-lotteri, og vi sælger derfor amerikansk lotteri i seks forskellige butikker i midtbyen. Overskuddet går til de nyindkøbte lyskæder til byen samt julebelysningen, som hvert år er en stor udgift for foreningen, fortæller Katja Jensen.

- Det er en win-win situation med Happyween-lotteri, da man både støtter op om byen og samtidig kan vinde super flotte præmier fra byens butikker, siger hun.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk