26. oktober 2020
Butikschef Lars Hindsgaul fra Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej ser frem til at byde kunderne velkommen i en nyindrettet butik med flere varer, udvidede åbningstider og en kaffebar, hvor håndværkerne kan tage en pause.
gallery icon

Se billedserie

Butikschef Lars Hindsgaul fra Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej ser frem til at byde kunderne velkommen i en nyindrettet butik med flere varer, udvidede åbningstider og en kaffebar, hvor håndværkerne kan tage en pause.
Foto: Claus Kunckel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndværkerbutik i Køge er klar til vækstboom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværkerbutik i Køge er klar til vækstboom
Ugeavisen Køge - 22. september 2020 kl. 17:41

Flere varer, bedre overskuelighed og længere åbningstider skal gøre Lemvigh-Müllers håndværkerbutik klar til et Køge-område i stærk udvikling, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Udviklingen går stærkt i Køge. Faktisk næsten dobbelt så stærkt som i Danmark som helhed. Ifølge en prognose, Køge Kommune har fået udarbejdet, vil indbyggertallet stige med mere end 10 procent frem mod 2031 mod knap seks procent. på landsplan.

Den udvikling vil Lemvigh-Müller gerne være med til at bakke op, og 1. oktober kan Lars Hindsgaul, der leder stål- og teknikgrossistens håndværkerbutik på Tangmosevej, byde velkommen i en nyindrettet og opdateret butik med mere end 35 procent flere varer på lager, udvidede åbningstider og bedre servicefaciliteter.

- Vi mærker den høje aktivitet med boliger i Køge Kyst-projektet, udvidelse af erhvervshavnen og meget mere i form af en større og bredere efterspørgsel fra vores håndværkerkunder. Den kommer vi nu i møde med en langt bedre butik, siger Lars Hindsgaul.

Butik får cafeområde
Den opdaterede Lemvigh-Müller-butik får også et cafeområde, hvor kunderne kan slappe af med en kop kaffe. Det eneste, som ikke er ændret, er næsten beliggenheden på Tangmosevej 102, fortæller Lars Hindsgaul.

- Vi er glade for Tangmosevej, og butikken ligger ideelt for vores håndværkerkunder med opgaver på og omkring havnen. Samtidig har området sin egen dynamik med omfattende opdatering af eksisterende erhvervsejendomme og nye virksomheder, siger han.

Nyt butikskoncept
Håndværkerbutikken i Køge er blot den anden, som Lemvigh-Müller har opdateret efter et nyt flagskibskoncept udviklet i tæt dialog med grossistvirksomhedens håndværkerkunder.

- Ved at involvere kunderne og være lydhøre over for deres behov kan vi skabe landets bedste håndværkerbutikker. Vi føler, at vi har fundet en god formel, men vi ved også, at vores kunders forretninger er dynamiske. Derfor vil vi blive ved med at lytte til dem og løbende justere vores butikskoncept, så det bedst muligt kommer kunderne i møde, siger Peter von der Hude, salgsdirektør for Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker.

I løbet af efteråret forventer Lars Hindsgaul at ansætte yderligere en fuldtidsmedarbejder, så butikken vil være bemandet med fire uddannede medarbejdere og en lærling.

Lemvigh-Müllers nyindrettede Køge-butik indvies officielt 1. oktober.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk