19. november 2017
©Jens Wollesen ¬  ¬ SL ¬ ÅEN ¬  ¬
gallery icon

Se billedserie

©Jens Wollesen ¬ ¬ SL ¬ ÅEN ¬ ¬
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinter på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinter på vej
Ud i naturen - 10. november 2017 kl. 13:53
Af Marie Roland, naturvejleder Naturstyrelsen Storstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om ganske få uger er det 1. december og dermed officielt vinter, men for mig indvarsles vinteren altid af vejret og ikke af datoen.

Det er ikke for at underkende adventstiden, og heller ikke fordi jeg har urealistisk høje forventninger til et tidligt snedække.

Som oftest sker det her i midten af november, at der pludselig kommer kølige dage med temperaturdyk og nattefrost.

Det giver mig straks vinterfornemmelser. Der kommer ved disse lejligheder nemlig en særlig råhed og kulde i luften, de våde blade og den vandmættede jord dufter stærkt af ...ja, netop vinter.

Blåduggede miniatureblommer

Selvom vi i det sene efterår oplever, at det tynder ud i naturens spisekammer, er det nu blevet tid til vintersyslerne.

Inden juleriet for alvor tager fart, skal jeg ud at plukke slåen. Slåen er en lille vild blomme.

Frugten er kuglerund og sidder tæt på slåenbuskenes tornede grene som små blåduggede miniatureblommer. Nattefrosten og efterårsstormene får de sidste blade til at trimle af buskene, men de små blommer sidder stædigt tilbage.

Vind og vejr tåler den lille seje busk fint, men lys skal der til, så den gror ofte i skovbryn, levende hegn og på overdrev.

Slåen danner sammen med tjørn et uigennemtrængeligt krat langs mange veje i det åbne land.

Der skal noget behændighed til at plukke dem, men som med så meget andet her i livet, er det først rigtig spændende, hvis man skal kæmpe lidt for det, og man bliver rigeligt belønnet.

I statsskovene må man plukke en kurvfuld eller en posefuld til eget forbrug. Dog kan man ikke med det samme nyde frugterne af det hårde slid med plukningen.

Slåen skal have været udsat for frost, før de udvikler deres rige smag og kan anvendes i madlavningen.

Spiser man den rå slåenfrugt, som ganske vist ikke er giftig, har den en så kraftigt sammensnerpende smag, at det er fysisk umuligt at fløjte lige bagefter smagsprøven! Prøv selv.

En liflig marcipanagtig smag

Nej, slåen skal hjem og i fryseren i nogle døgn.

Herefter kan den både syltes, laves til saft, gelé eller slåensnaps, som har den flotteste røde farve og en liflig marcipanagtig smag. Hos os har navnet fået en dobbelt betydning.

Ofte har jeg både plukket og nedfrosset bærrene, men ikke altid fundet tid til at gå videre med kogekunsten.

Hvis man så har slået sig og lige skal have noget is på sin forstuvede ankel, så har posen med de små slåenblommer vist sig yderst handy. Navnet slåen er et gammelt oldnordisk ord, og det har faktisk noget med slag at gøre.

Man mener at navnet er opstået, enten fordi man har brugt de tornede grene som slagvåben, eller fordi man har høstet blommerne ved at slå på grenene og derefter samle dem op fra jorden, så man ikke stak sig på grentornene.