18. november 2018
Havens spæde blade er fulde af vitaminer. Foto: Aiah Noack
gallery icon

Se billedserie

Havens spæde blade er fulde af vitaminer. Foto: Aiah Noack
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra nu af bliver tiden knap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra nu af bliver tiden knap
Ud i naturen - 27. marts 2018 kl. 08:56
Af Aiah Noack, PhD, forfatter og permahavedesigner, stifter og indehaver af Naturplanteskolen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturen er ved at overhale os alle sammen indenom - men vi kan måske lige knapt se det endnu.

Der er saftstigning i birketræerne, så det er nu vi skal ud og tappe de lækre dråber. Forårsblomsterne har strålet mod solen, hver gang der var den mindste solstråle at skimte hele vinteren.

I skoven kan man skimte anemonernes bukkede blomsternakker mellem det brune løv fra efteråret.

De springer klogeligt ud før træernes løvspring og giver os en skøn oplevelse for alle sanserne ved at gå en tur blandt store sorte trækroner i hvide tæpper af anemoner.

Også havens gøremål stiger i antal, og om kort tid kan vi slet ikke følge med. Græsset gror, både det i plænen hvor det skal være og det i bedene, hvor det ikke skal være.

Staudernes vinterstandere, der har fungeret som dekorative vinter-silhuetter og standfuglenes frø-depoter på samme tid, skal vige for den nye vækst.

Der skal fejes fliser, og kompostbunken og -beholderen skal tømmes, så den gode næring af hjemmelavet haveaffald kommer til nytte for både planter og jordens millionvis af småorganismer, der hjælper os med at holde jorden sund og få planterne til at trives.

Det er på høje tid at klargøre drivhuset, rengøre for alger og eventuelle sygdomme, og fjerne gamle planter. Åh ja, vinplanten i drivhuset skulle beskæres i går!

I vindueskarmen er der også mylder og trivsel. De hjemmeavlede tomatfrø - samt mange andre vækster - sås i små beholdere, og der ligger nok også læggekartofler til spiring, gerne flere sorter og flere farver! Sikken fryd!

Løg i vindueskarmen

Hvis man, som jeg, er vild med løg (altså dem man spiser) har man måske noget så eksotisk som yngleløg af spændende flerårige løg, for eksempel Babingtons porreløg, etageløg, skovløg og sandløg.

Disse overvintrende yngleløg kan med fordel drysses ud over potter med jord i vindueskarmen, og deres spirer kan agere hjemmedyrkede purløgsspirer til påskens æggemadder med mere.

Derefter kan de plantes ud i haven og blive til smukke løgtyper, der tiltrækker sommerfugle, svirrefluer og vilde bier, såvel som at forsyne os med velsmagende blade og løg i den kommende sæson.

På samme måde kan man dyrke mange forskellige spirer, oftest hvor man spiser det hele, men jeg synes, det er sjovt, når man både kan klippe af dem og bagefter plante dem i haven, hvor de kan vokse videre.

Dette gælder også ærtespirer, der kan klippes et par gange, og siden sættes i haven.

I haven kan man gå på jagt efter tidlige spirer og blade, der kommer af sig selv.

Skvalderkålen, brændenælde, vinterkarse, kokleare, ramsløg med mere kan give et godt vitamintilskud til salatskålen allerede her i marts.

Skal man følge permakultur-zonerne i haven, er det i den fjerne del af haven, zone 4, hvor disse planter er en naturlig del, og hvor vi ikke behøver udøve så hård kontrol, at livet omkring os tager skade.

På Naturplanteskolen i Hedehusene er det snart tid til sæsonåbningen den 29. marts med mange aktiviteter. Så allerede nu oplever vi også, at tiden bliver knap, trods det faktum at dagene bliver længere og lysere!