15. juli 2019
Modeltogs-udstillingen vil være en oplevelse for hele familien, store som små. Foto: Kim Rasmussen
Modeltogs-udstillingen vil være en oplevelse for hele familien, store som små. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vind adgang: Modeltog i Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vind adgang: Modeltog i Taastrup
Taastrup - 14. marts 2019 kl. 19:14
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er modeltog for alle, når Danmarks største modeltogsudstilling ruller ind i Taastrup Idræts Center i weekenden den 30. og 31. marts.

Fordelt over 4000 kvadratmeter vil der på udstillingen være flere end 20 flotte og fantastiske anlæg, hvor hele familien kan opleve de fascinerende modeltog køre gennem landskaber, stationer og meget mere.

Lokalavisen Taastrups læsere kan vinde billetter til den store udstilling.

Førstepræmien er fire billetter til udstillingen, og dertil kommer, at vinderen har mulighed for at komme bag kulissen hos en af udstillerne, og se, hvordan man styrer togene rundt på skinnerne. Vinderen har dermed mulighed for at komme helt tæt på - og måske også prøve selv at styre togene. Det sker efter nærmere aftale i løbet af weekenden.

Desuden trækkes der lod om to billetter til udstillingen.

Man deltager i konkurrencen ved at klikke sig ind på www.sn.dk/taastrup og på forsiden finde konkurrencebanneret. Klik på konkurrencebanneret og udfyld den elektroniske kupon. Sidste frist for at deltage er mandag den 18. marts, og vinderne vil få direkte besked.

Modeltog for alle
Den internationale modeljernbane-udstilling i Taastrup er den største af sin art i Danmark.

Dansk Model Jernbane Union har siden 1994 arrangeret »Modeltog for Alle«, og for første gang kommer udstillingen til Taastrup. Dansk Model Jernbane Union er den officielle sammenslutning af modeljernbane-klubber i Danmark og blev stiftet i 1961. Der er i øjeblikket mere end 100 medlemsklubber, og det primære formål er at fremme samarbejdet mellem klubberne og at udbrede interessen og kendskabet til den familievenlige hobby.

Når udstillingen hedder »Modeltog for Alle«, så skyldes det, at så godt som alle skalastørrelser inden for modeltogs-hobbyen er repræsenteret. Her kan alle deltage, så der er noget både for dem som kigger på modeltog for første gang, og til dem som er virkelig hardcore.

Udstillingen vil være en oplevelse for hele familien, store som små. Børn og voksne kan forvente flotte udstillingsanlæg, arbejdende værksteder, modeltogs-forhandlere, konkurrencer og meget mere - og der vil også være et anlæg der kører med lokomotiver med ægte damp!

Og søndag den 31. marts kan man få sit modeltog og andet gammelt legetøj vurderet af Hans Hedegaard - kendt fra tv - fra Frederiksberg Auktionshus.

Hvis man gerne vil have inspiration til at komme i gang med modeltogs-hobbyen, så er udstillingen i Taastrup også sagen. På udstillingen vil der være et stort antal stande og forhandlere.

Udstillingen i Taastrup Idræts Center, Parkvej 78, 2630 Taastrup, er åben lørdag 30. marts kl. 10-17 og igen søndag 31. marts kl. 10-16. Billetten gælder begge dage.

Man kan læse mere på www.dmju.dk

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk