16. juli 2019
FødevareDanmark har fået bager- og konditorkæden KonditorBager med. Det betyder, at den lokale KonditorBager i Taastrup kommer til at stå styrket. PR-foto
FødevareDanmark har fået bager- og konditorkæden KonditorBager med. Det betyder, at den lokale KonditorBager i Taastrup kommer til at stå styrket. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil styrke det lokale liv: Taastrup-bager træder ind i stor brancheorganisation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil styrke det lokale liv: Taastrup-bager træder ind i stor brancheorganisation
Taastrup - 06. juli 2019 kl. 09:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Friske rundstykker, saftige rugbrød og fyldige flødeskumskager. Brød og kager fra bageren er stadig en fast del af manges hverdag, og sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Det mener Jan Jørgensen, der ejer KonditorBager i Taastrup. Derfor er bagerbutikken sammen med resten af KonditorBager-kæden trådt ind i brancheforeningen FødevareDanmark, hvis formål er at styrke de danske specialforretninger.

Hos FødevareDanmark hilser man bagerbutikken hjerteligt velkommen.

- Vi kæmper for de danske specialforretninger, og her er den lokale bager en vigtig aktør. Vores mål er at få folk til at købe deres kød, ost, fisk og brød hos specialisterne, for det er her, man får kvalitet og service. Det kræver synlighed, og det får vi endnu mere af nu, hvor vi er flere, der står sammen, siger Leif Wilson Laustsen, der er formand i FødevareDanmark.

I FødevareDanmark vil KonditorBager i Taastrup stå sammen med blandt andet slagtere og ostehandlere, og det vil kunderne kunne mærke. Ifølge KonditorBager og FødevareDanmark vil samarbejdet nemlig give helt nye muligheder for at udvikle convenience- og take-away-produkter til glæde for de brødglade kunder i Taastrup.

FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager og foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk