6. maj 2021
Vikingeskatten er fundet i en mark øst for Reerslev. Det var Anders Elman Hansen, en ivrig og dygtig detektorbruger, som fandt de første mønter og kontaktede Kroppedal Museum.
gallery icon

Se billedserie

Vikingeskatten er fundet i en mark øst for Reerslev. Det var Anders Elman Hansen, en ivrig og dygtig detektorbruger, som fandt de første mønter og kontaktede Kroppedal Museum.
Foto: Kroppedal Museum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vikingeskat fundet i Reerslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vikingeskat fundet i Reerslev
Taastrup - 04. oktober 2014 kl. 06:02
Af Stina Felby Egerup

Arkæologer fra Kroppedal Museum har i samarbejde med lokale detektorbrugere fundet en flot vikingeskat på en mark ved Reerslev.

Skatten omfatter i alt et par hundrede mønter; ca. 55 hele, 120 halve og en del fragmenter. De fleste af mønterne er danske og præget i Lund og Roskilde, men skatten rummer også mønter fra England og Tyskland, skriver DAGBLADET Roskilde.

Skatten er antagelig nedgravet i den seneste vikingetid, omkring år 1060, på samme tidspunkt Svend Estridsen var konge i Danmark.

Museet har kendt til skatten allerede fra maj måned, hvor Anders Elman Hansen, en ivrig og dygtig detektorbruger, fandt de første mønter på stedet og derefter orienterede museet.

Fundstedet blev siden holdt hemmeligt, og med stor velvilje fra lodsejeren foretog arkæologer fra Kroppedal Museum i september måned en egentlig udgravning på stedet.

- Skatte fra vikingetid finder vi oftest ved en tilfældighed, og tit er skatten pløjet i stykker og spredt ud over et større område, fortæller museumschef Lars Buus.

- I ufredstider har man ofte begravet sine rigdomme i jorden på et afsidesliggende sted, og i dette tilfælde vidner en sammenpresset klump af mønter og tydelige spor af træ om, at skatten oprindeligt kan have været begravet i et træskrin. Disse ting og meget mere bliver vi klogere på de kommende måneder. I samarbejde med møntekspert Jens Christian Moesgård på Nationalmuseet skal skatten nu undersøges og vurderes og så håber vi på, at kunne udstille fundet senere på året på Kroppedal Museum, siger Lars Buus.

Kroppedals arkæologer foretager hvert år mange udgravninger i hovedstadsområdet. De mange fund kan opleves i særudstillinger på museet eller i eksterne udstillinger, hvor de besøgende kan se glimt fra Danmarks Oldtid med udgangspunkt i forhistorien i Østdanmark.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?