21. november 2018
Høje-Taastrup Kommune har ikke fået ekstra støtte fra pulje til udsatte daginstitutioner. Overraskende, lyder det fra folketingsmedlem på Vestegnen. Foto: Thomas Olsen
Høje-Taastrup Kommune har ikke fået ekstra støtte fra pulje til udsatte daginstitutioner. Overraskende, lyder det fra folketingsmedlem på Vestegnen. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vækker undren: Høje-Taastrup får ingen penge til ekstra pædagoger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vækker undren: Høje-Taastrup får ingen penge til ekstra pædagoger
Taastrup - 07. juli 2018 kl. 14:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste kommuner på Vestegnen får ikke del i de 254 millioner kroner, som Folketinget ellers har afsat til ansættelse af ekstra pædagoger i socialt udsatte daginstitutioner.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vestegnen er blevet snydt. Jeg har netop taget fat i ministeren for at få en forklaring. Der må enten afsættes flere midler eller ændres i kriterierne for tildeling af støtte. Dette er totalt uacceptabelt. Det virker som om, at Regeringen har mere travlt med at fordele penge i Jylland, siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S), som er valgt på Vestegnen.

I alt havde 61 kommuner søgt om støtte til i alt 543 institutioner, men kun 100 institutioner i 30 kommuner får del i midlerne.

Høje-Taastrup havde søgt om støtte til ni institutioner og Ishøj havde søgt til fem institutioner. Men hverken de to eller kommuner som Brøndby, Albertslund eller Hvidovre har fået del i pengene. Greve og Rødovre har begge fået støtte til at ansætte ekstra pædagoger i tre institutioner.

Mattias Tesfaye kalder det overraskende, at så mange kommuner på Vestegnen ikke har fået del i puljen.

- Vores børn har brug for de ekstra pædagoger, understreger han.

Høje-Taastrup Kommune har længe haft fokus på netop den tidlige indsats, og ved seneste budget forlig blev der blandt andet vedtaget en stor børnepakke, der blandt andet skulle bruges til at ansætte flere pædagoger i daginstitutioner.

Fordelingen af midlerne undrer også de lokale socialdemokrater.

- Jeg synes, fordelingen af penge ser lidt mærkelig ud, det virker ikke til, at Regeringen er synderlig optaget af de problemstillinger, vi har på Vestegnen. Jeg er meget enig med Mattias Tesfaye i, at vores børn har brug for de ekstra pædagoger, og det vil kun være fornuftigt at kigge kriterierne igennem, siger Thomas Bak (S), medlem af institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Puljen på 254 millioner kroner skulle netop bruges til at ansætte flere pædagoger, pædagogiske assistenter eller medhjælpere i de daginstitutioner, som har flest børn i udsatte positioner.

De defineres i denne sammenhæng som institutioner med minimum 30 procent børn på mindst 80 procent økonomisk fripladstilskud. Ved tildelingen af støtte er andelen af børn, som lever op til puljens kriterier, vægtet højest, ligesom der en størst mulig geografisk spredning af midlerne er vægtet, så hele landet får gavn af det ekstra boost.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk