23. januar 2021
Sådan så det ud da en af de første borgere i kommunen blev vaccineret. Britta Broberg på 72 år bor på Henriksdal Plejecenter og blev vaccineret 6. januar. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud da en af de første borgere i kommunen blev vaccineret. Britta Broberg på 72 år bor på Henriksdal Plejecenter og blev vaccineret 6. januar. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uventet vaccine-nyhed: Nu bliver denne gruppe borgere blive vaccineret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uventet vaccine-nyhed: Nu bliver denne gruppe borgere blive vaccineret
Taastrup - 14. januar 2021 kl. 18:03
Af Kasper Ellesøe

Vi kommer tættere og tættere på det berømte lys for enden af den velkendte tunnel.

arrow Læs også: Politiker vil presse på for lokalt vaccinations-center - borgmester vil ikke

Endnu et tegn på det er, at der nu er yderligere vacciner på vej til kommunen, som allerede fredag kan gives til en gruppe borgere i Høje-Taastrup.

Denne gang er der tale om nogle borgere, der bor på botilbud i kommunen. Det fortæller socialudvalgsformand Esat Sentürk (R).

- Vi fik det at vide på et udvalgsmøde i onsdags. Det er vi rigtig glade for, siger Esat Sentürk.

Susanne Strandkjær, der er centerchef i for social- og handicapcentret i Høje-Taastrup Kommune bekræfter, at borgerne på nogle botilbud vaccineres.

- Vi fik en mail fra regionen om, at hvis vi var hurtige, så kunne vi få en mulighed for at vaccinere yderligere. Vi fik det at vide onsdag eftermiddag, så vi har haft travlt med at få logistikken til at gå op. Men vi er meget glade for muligheden, selvom det er gået stærkt, siger Susanne Strandkjær.

Der er tale om beboere på syv botilbud samt medarbejdere. I alt får 110 beboere tilbuddet, og langt de fleste har takket ja, fortæller Susanne Strandkjær. På botilbuddene vil op til 10 medarbejdere per sted også blive vaccineret, så i alt er der tale om omkring 150 ekstra vacciner. Det betyder meget for alle parter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er kommet ekstra vacciner til Høje-Taastrup, så nu kan borgerne på en række botilbud i kommunen blive vaccineret. Det sker fredag fra klokken 9. Her er det Ole Hjuler, der er leder af Blå Kors Pensionat i Taastrup, der er et af de udvalgt botilbud. Foto: Kasper Ellesøe Foto: Kasper Ellesøe

- Der er tale om beboere, som er i risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får Covid-19, så de er sårbare, men også forskellige. Flere af dem har store plejebehov. Det giver dem en kæmpe tryghed for dem og deres pårørende, at de snart er beskyttede mod at få hårde sygdomsforløb. Deres hverdag kan snart begynde at blive normaliseret. De har lidt et stort afsavn under de samme sociale restriktioner, som alle andre, men har også haft afstandskrav til personale og de øvrige beboere, så deres hverdag har været meget anderledes under denne pandemi. Det giver også tryghed for personalet, der måske er bange for at bringe smitte med ind på botilbuddene, siger Susanne Strandkjær.

Også pop up-tilbud

De ekstra vacciner til borgere på de syv botilbud kommer oveni nyheden om, at der fredag også er en pop up-vaccinationsmulighed i Høje-Taastrup, hvor 70-90 udvalgte hjemmeboende ældre over 65 år, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, bliver vaccineret.

Det sker i i alt 10 kommuner i Region Hovedstaden. Og her er Høje-Taastrup en af dem. Borgerne er visiteret og udvalgt, så det nytter ikke at ringe til kommunen for at få plads i vaccinationskøen.

At en række borgere på botilbuddene så også kan blive vaccineret, betyder meget for Esat Sentürk, selvom 110 vacciner måske ikke lyder af meget i det store billede.

- Det kan jo ændre livet og gøre det lidt lettere for de her mennesker, som både kan være fysisk og psykisk sårbare, og som måske har isoleret sig en stor del af tiden, siger Esat Sentürk, der også har fået henvendelser fra borgere og pårørende til borgere på botilbuddene, om de ikke kan blive vaccineret.

- Vi som kommune kan ikke gøre noget, da rækkefølgen er fastlagt af sundhedsmyndighederne, men det er godt, at vi nu alligevel får muligheden for at gøre lidt, siger udvalgsformanden.

Der er tale om de syv tilbud, der både er kommunale og private: Taxhuset, Frøgård Allé, Pile Allé, Stationsvej, Blå Kors Pensionat Taastrup, Bofællesskabet Birthe Marie og Trehuse.

Vaccinationerne går i gang klokken 9 fredag morgen.

arrow 90 ekstra stik: - En stærk oplevelse
15. januar 2021 kl. 18:19 Opdateret: kl. 17:11
arrow Ekstra vacciner på vej til 10 kommuner
13. januar 2021 kl. 16:06 Opdateret: kl. 14:25

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?