15. december 2018
Som etnisk minoritet kan man blive mødt med fordomme, og vejen til god integration er ifølge de unge fra Taastrupgaard at skabe en dybere forståelse for hinanden. 

Foto: Sanne Lindsten
gallery icon

Se billedserie

Som etnisk minoritet kan man blive mødt med fordomme, og vejen til god integration er ifølge de unge fra Taastrupgaard at skabe en dybere forståelse for hinanden. Foto: Sanne Lindsten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge fra Taastrupgaard nuancerer integrationsdebatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge fra Taastrupgaard nuancerer integrationsdebatten
Taastrup - 07. marts 2018 kl. 06:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Efter hårdt arbejde med et spændende projekt - var det vildt fedt at afslutte det på Zahles, hvor vi kunne dele vores historier og tanker, siger Ishah Naureen, der sammen med seks andre unge fra Taastrupgaard forleden delte deres personlige integrationshistorier og udfordrede debatten om danskhed og statsborgerskab på N. Zahles Gymnasium.

Det er minus syv grader udenfor, da 30 1.g'ere fra N. Zahles Gymnasium i København den 1. marts møder til en alternativ undervisningssession.

Syv unge fra Taastrupgaard med anden etnisk herkomst end dansk står klar i et af skolens auditorier til at debattere integration i øjenhøjde. De har på egen krop mærket, hvilke udfordringer der er forbundet med at være en etnisk minoritet.

På udveksling i Italien
I august 2017 var de syv unge fra Taastrupgaard på ungdomsudveksling i Italien med ERASMUS+ programmet.

»Vi ville gerne finde ud af, hvordan andre etniske minoriteter i EU har det og sætte fokus på integrationen af minoriteter,« fortæller 21-årige Oguzcan Yüksel, der har tyrkisk baggrund. Det er ham, der fik ideen til at samle en gruppe unge og ansøge om at komme på ungdomsudveksling. Sammen med den boligsociale helhedsplan i Taastrupgaard fik han samlet gruppen på syv, som rejste til Italien for at dele personlige erfaringer med 10 italienske unge - også med etnisk minoritetsbaggrund.

Hvornår har man ret til statsborgerskab?

Oguzcan Yüksel har siden december 2015 ansøgt om at få dansk statsborgerskab.

Han er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk børnehave, dansk folkeskole, dansk gymnasium og dansk universitet. Han arbejder desuden frivilligt for afdelingsbestyrelsen i sit boligområde. Han har for længst udfyldt ansøgningsskema og været til samtale hos politiet og afventer fortsat, om han kan få dansk statsborgerskab.

- Jeg føler mig dansk, men den krævende ansøgningsproces har til tider gjort, at jeg har mistet håbet om at blive anerkendt som dansker, lyder det fra Oguzcan Yüksel.

De unge fra Taastrupgaard kender til den omfattende ansøgningsproces og vil gerne skabe debat om, hvornår man som etnisk minoritet har ret til dansk statsborgerskab. Derfor spørger de eleverne på N. Zahles, hvad de synes og giver dem svarmulighederne: 'Når man bor i Danmark', 'når man er født i Danmark', eller 'når man er velintegreret i Danmark'.

Det skaber en livlig debat, og 1.g'erne synes, det er uretfærdigt, at Oguzcan Yüksel blandt andet er blevet krydsforhørt om sine forældre og brødre i ansøgningsprocessen.

- Han fortjener dansk statsborgerskab. Han er jo mere dansk end de fleste af os, mener Julia Casas Andersen på 17 år.

Sanne Lindsten fra den boligsociale helhedsplan i Taastrupgaard har fulgt de unge fra ideen om udveksling opstod til deres oplæg på N. Zahles Gymnasium.

- Jeg er dybt imponeret over, hvordan de unge evner at løfte så vigtige emner og sætte deres personlige historier på spil. Og så fascineret af den fine dialog, der får spundet et net mellem unge med helt forskellige udgangspunkter.

Udfordret på fordomme
Som etnisk minoritet kan man blive mødt med fordomme, og vejen til god integration er ifølge de unge fra Taastrupgaard at skabe en dybere forståelse for hinanden.

- Vi tror på, at vi har størst mulighed for at skabe forandring ved at møde andre unge ansigt til ansigt og nedbryde eventuelle fordomme, siger 20-årige Ishah Naureen, der bor i Taastrupgaard og har pakistansk baggrund.

I auditoriet får 1.g'erne derfor udleveret en række udsagn på lamineret papir. Deres opgave er at gætte, hvilke udsagn der passer på hver af de syv unge fra Taastrupgaard. Nogle af udsagnene lyder: 'Har gået på muslimsk privatskole', 'har en voldsdom', 'blev gift som 18-årig' og 'har fået 12 i studenterhuen'.

1.g'erne gættede både rigtigt og forkert og blev udfordret på deres egne fordomme. Dog var tre ud af de fire udsagn falske for at udfordre fordommene. Det eneste sande var: 'har fået 12 i studenterhuen.'

1.g'erne kender godt til det at blive mødt med fordomme, og flere fortæller, at de føler sig sat i bås, når de fortæller, at de studerer på et privat gymnasium som N. Zahles.

- Andre opfatter mig som 'rich kid', bare fordi jeg går N. Zahles, lyder det fra en af pigerne i klassen.

- Det var fedt at høre fra en gruppe, der oplever disse scenarier omkring for eksempel statsborgerskab, i stedet for kun at høre det fra medierne, siger 16-årige Tobias Wimmelmann.

Da undervisningen er slut udbryder en pige på vej ud af auditoriet:

- De var bare vildt søde.
Og en anden siger samtykkende:

- Jeg var bare helt vild med dem.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk