22. marts 2019
De to Taastrup-drenge får på trods af kun at have deltaget i 1 og 2 ranglistestævner markeret sig på årets rangliste. Oliver Wulff Rasmussen slutter på en delt 8. plads, mens Niki Cramer slutter på en delt 11. plads. Deres Vestegns-ven Johannes Lehmann Andersen slutter trods finalenederlaget, året af på en suveræn førsteplads. Foto: Privat
De to Taastrup-drenge får på trods af kun at have deltaget i 1 og 2 ranglistestævner markeret sig på årets rangliste. Oliver Wulff Rasmussen slutter på en delt 8. plads, mens Niki Cramer slutter på en delt 11. plads. Deres Vestegns-ven Johannes Lehmann Andersen slutter trods finalenederlaget, året af på en suveræn førsteplads. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge fægtere skabte problemer for Hellerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge fægtere skabte problemer for Hellerup
Taastrup - 02. juni 2016 kl. 12:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens unge fægtere gjorde det ikke nemt for Hellerup fægtere.

I weekenden den 28. - og 29 maj var Taastrups to unge fægtere Niki Cramer og Oliver Wulff Rasmussen til ranglistestævne sammen med Johannes Lehmann Andersen fra Albertslund, der ligeledes er en ivrig gæst i Taastrup Fægteklub.

Modstanderne viste sig denne gang udelukkende at komme fra en af Danmarks hæderkronede fægteklubber, Hellerup, hvor fire fægtere mødte op for at lære opkomlingene fra Vestegnen lidt om fægtning.

Oliver og Niki vandt dog sikre sejre på 4-1 i første runde, mens Johannes led et hæderligt nederlag til Kim Daniel Johansson, der også slog Johannes til DM.

Herefter begyndte Niki, der var til sit første ranglistestævne, at løbe ind i problemer, og i de efterfølgende fem runder blev det kun til yderligere en sejr. Til gengæld en sikker 4-0 sejr. Imidlertid kom Niki godt tilbage i 2. halvdel af puljekampene med yderligere to sejre og en hæderlig 5. plads i puljerne som resultat.

Oliver fortsatte sin sikre stil og vandt de næste to kampe 4-1 og 4-0 inden han mødte Johannes og Kim, der begge er noget mere rutinerede fægtere end Oliver. Her blev det til to hæderlige nederlag inden han sluttede runden med en 4-0 sejr. 2. runde blev startet op med to sikre sejre, hvorefter Oliver for første gang i sin fægtekarriere oplevede favorittens pres på sig. En stor gruppe heppende forældre og børn fra Hellerup slog 'Palle alene i verden' psykisk ud og han løb ind i to uventede nederlag. Men Oliver sluttede puljerne på en flot 3. plads i puljekampene. Og Oliver skulle få sin revanche.

Johannes fik revancheret sig og vandt i sikker stil sine restende 11 puljekampe og sluttede på trods af førsterundenederlaget af som vinder af puljekampene.

Ranglistestævnerne er arrangeret så de efterfølgende slutter med en udslagningsrunde (knockout runde), hvor alle fægtere får endnu en chance for at komme videre. I kvartfinalerne skulle Niki Cramer møde Kim Hannah Johansson, der var sluttet umiddelbart over Niki i puljekampene. En lige kamp blev på bare 19 sekunder ændret til en sikker føring med tre touché til Niki og herefter kørte Niki 10-6 sejren hjem med i sikker stil og var klar til sin første semifinale i ranglisteregi.

Oliver Wulff Rasmussen kom igen ud for det forældrepres som havde slået ham ud i puljeafslutningen, og nedturen så ud til at fortsætte, idet han i kampens første minutter kom bagud med ikke mindre end 6-2 og var rystet. Men dygtig coaching af træner Dan Bjergvang fik banket fornuft og selvtillid tilbage i Oliver. Fokus var tilbage og otte touché i træk sikrede Oliver en 10-6 sejr.

I semifinalerne var de to Taastrup drenge oppe mod de mere rutinerede fægtere. Niki mødte Johannes, som altid har givet Niki store problemer, men også rigtige seværdige kampe. Johannes vandt i sikker stil med 10-2, men Niki fik vist at han trods alt kan få touché ind på Johannes, så det lover godt for fremtiden.

Oliver var oppe mod Kim, der i starten af kampen kom solidt foran, inden Oliver fik troen på at han kunne score mod Kim tilbage. 6-1 blev til et hæderligt 10-5 nederlag, men 2. del af kampen sluttede helt lige og det kan Oliver tage med til næste møde.

Johannes måtte i finalen se sig overmatchet af Kim, som sikkert vandt 10-3. Her mistede Johannes overblikket, da han i starten kom bagud. Men igen til dette stævne viser Johannes, at han hører til i toppen af årgangen.

De to Taastrup-drenge får på trods af kun at have deltaget i 1 og 2 ranglistestævner markeret sig på årets rangliste. Oliver Wulff Rasmussen slutter på en delt 8. plads, mens Niki Cramer slutter på en delt 11. plads. Deres Vestegns-ven Johannes Lehmann Andersen slutter trods finalenederlaget, året af på en suveræn førsteplads.

Årets sidste stævne er i Albertslund den 18. juni, men derefter fortsætter drengene som hjælpetrænere for Dan Bjergvang og hans kollegaer fra Dansk Fægteforbund når Høje Taastrup Kommune i lighed med de øvrige Vestegns kommuner holder 'Aktiv Sommer' for skolebørnene. Andre skolebørn kan prøve at fægte som de tre musketerer på følgende dage 27.juni, - 6. juli og 29. juli. Her vil Dan og de unge fægtere stå klar til at tage imod børn fra hele kommunen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk