19. august 2018
Ghita Nørby er en af de tre »divaer, der kan opleves i en af de forestillinger, som Høje-Taastrup Teaterforening har fået til Taastrup i den kommende sæson. Fotos: PR
gallery icon

Se billedserie

Ghita Nørby er en af de tre »divaer, der kan opleves i en af de forestillinger, som Høje-Taastrup Teaterforening har fået til Taastrup i den kommende sæson. Fotos: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre divaer kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre divaer kommer til byen
Taastrup - 04. august 2018 kl. 15:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Høje-Taastrup Teaterforening har der været feriestille den sidste måneds tid. Men fra onsdag den 8. august er der atter åbent i receptionen på Tastrup Teater hver onsdag og torsdag for køb af billetter til sæsonens mange forskellige forestillinger.

I løbet af juli er der sendt billetter ud til alle, der bestilte i foråret, og i teaterforeningen er man glade for at have kunnet opfylde stort set alle ønsker. Endnu er ingen gået forgæves - selvom enkelte forestillinger har været meget populære, er ingen helt udsolgte.

I Taastrup Teater & Musikhus åbnes sæsonen den 23. september af Ghita Nørby, der sammen med Michala Petri og Lars Hannibal har skabt den eventyrligste megamusikalske fortælleforestilling »Musik & Eventyr«. I en blanding af skøn musik og fortælling leder den publikum på en forunderlig rejse gennem eventyrets verden.

Med sine 83 år er Ghita Nørby, alderspræsidenten blandt de gæve kvinder, der i sæsonen gæster Taastrup, dog ikke meget ældre end Vigga Bro, som den 29. september er på besøg i Taastrup Kulturcenter til sæsonens første matiné forestilling. Vigga Bro fyldte 80 år sidste år, og forestillingens form - opbygget af fortælling og ledsagende musik - skabte hun sammen med sin mand, Erik Moseholm. Forestillingen »Sne« er blevet til i et samarbejde mellem Vigga Bro, musikere Birgit Løkke og Ida Bach Jensen samt Viggas datter Anna Bro, der har hjulpet med instruktion og sceniske stramninger.

Lone Hertz er den yngste af de tre divaer, som gæster Taastrup. Når forestillingen »Mød mig på Cassiopeia«, hvor hun medvirker, spiller i Taastrup Teater & Musikhus den 31. marts 2019, er der bare tre uger til, at også hun runder de 80 år.

For et par år siden medvirkede Lone Hertz i Folketeatrets store opsætning af Frøken Nitouche og blev så glad for at komme rundt i landet til alle de teaterglade mennesker i teaterforeningerne, at hun sagde ja, da Folketeatret spurgte endnu en gang.

Forestillingen Mød mig på Cassiopeia er sæsonens højdespringer i Høje-Taastrup Teaterforening, men der er stadig mange gode pladser at få på balkonen til de hurtige.

Billetterne kan købes direkte på billetten.dk - eller fra på onsdag i receptionen i Teater & Musikhuset, på Kjeld Abells Plads.

Læs mere på www.ht-teaterforening.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk