19. august 2019
Rukhsar Asif, Maryam Asif, Rukhsana »Roxy« Bibi og Maleeha Asif er igen at finde på skærmen - denne gang skal du selv bladre forbi Youtube og søge efter »The Roxy Family« for at finde dem. Arkivfoto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Rukhsar Asif, Maryam Asif, Rukhsana »Roxy« Bibi og Maleeha Asif er igen at finde på skærmen - denne gang skal du selv bladre forbi Youtube og søge efter »The Roxy Family« for at finde dem. Arkivfoto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrup-familie bliver youtubere: Vil nedbryde fordomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taastrup-familie bliver youtubere: Vil nedbryde fordomme
Taastrup - 12. august 2019 kl. 15:31
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tv-familien Roxy, som blev landskendt i forbindelse med Maddysten på DR, kan ikke slippe skærmen.

- Vi har så meget, vi gerne vil vise og fortælle, så vi starter vores egen Youtube-kanal, siger Maleeha Asif, som har taget initiativet til endelig at få oprettet den. Endelig, fordi Rukhsana »Roxy« Bibi, moderen i familien, har presset på for det:

- Folk spørger os hele tiden, hvornår og hvor de kan se os igen. Det gav os blod på tanden, for vi har så meget, vi gerne vil fortælle og vise, så hvorfor ikke bare starte selv, siger hun.

Kanalen gik i luften 28. juli, og familien vil fremover poste et afsnit hver søndag klokken 20. Selv om Maleeha har taget initiativet og står for kanalen er den et familieforetagende, for både Roxy, storesøster Rukhsar og Maleeha vil medvirke, ligesom lillesøster Maryam Asif, som ikke var med i Maddysten, også deltager:

- Jeg kommer nok bare til at være hende, der står bag ved og laver lidt sjov, siger hun og forklarer, at hun også kommer til at hjælpe med at klippe. Det samme gør fætteren Rehan Ahmed:

- Jeg finder de sjove ting, og fokuserer videoen på det, siger han.

Roxy lægger ikke skjul på, at de har en fest med at lave de såkaldte Vlogs, som den slags videoblogs hedder. Og familien har så mange idéer, at ingen skal frygte, at de løber tør foreløbigt:

- Vi vil gerne vise, at vi er mere end de fordomme, der er om muslimske kvinder med tørklæde i Danmark, siger Rukhsar og fortæller, hvordan folk tror, de ikke er frie, fordi de går med en religiøs hovedbeklædning:

- Vi vil bryde de her fordomme og gøre noget ved den. Så hvorfor ikke gøre det på Youtube, siger Maleeha.

- Vi studerer, rejser og gør, hvad der passer os. Det vil vi vise, siger hun, og Rukhsar fortsætter:

- Vi vil vise vores hverdag. Der vil være noget om vores rejser, vores hverdag, om mad, motion, studier... Alt i vores liv, siger Rukhsar Asif og tilføjer:

- Vi vil gerne vise, hvordan vi balancerer at være danske og muslimer og samtidig vise, at vi er stolte af det, vi er, siger Rukhsar Asif.

Selv om formålet virker alvorligt nok, så forsikrer de, at det bliver sjovt:

- Der skal være fest og farver og det hele, siger Maleeha, og Roxy fortsætter:

- Humøret bliver det samme, som vi viste i Maddysten. Der bliver meget mere Roxy-family. Vi vil have folk til at grine og smile. Vi håber, det går viralt og får mange til at grine, siger Rukhsana »Roxy« Bibi.

Kvinderne håber at Youtube-kanalens indhold når langt ud - meget gerne langt ud over Danmarks grænser:

- Målgruppen er alle. Store og små, og over hele verden. Derfor snakker vi engelsk i videoerne, siger Maleeha. Hun og søsteren Rukhsar arbejder for Europa Kommissionen og rejser derfor meget. På den måde har de fået mange kontakter, og de håber derfor, at de kan sprede videoen den vej også.

- Vi håber, at folk vil tage godt imod dem. Og så håber vi, at de vil påvirke på en god måde, og at folk bliver glade, siger Maleeha, som sammen med resten af familien lover, at vloggen bliver noget, som man aldrig har set før.

Video-loggen kan findes på kanalen »The Roxy Family« på Youtube.com, og afsnittene kommer til at være på mellem 15 og 20 minutter.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk