5. august 2020
Hos Rockwool i Hedehusene vil man gerne anvende den gamle fabriksgrund til oprettelsen af et genanvendelsescenter for virksomhedsaffald i symbiose med andre virksomheder. Projektet er stadig på tegnebrættet, men facility manager Arne Damsgaard Olsen fra Rockwool har store forventninger til et kommende center. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Hos Rockwool i Hedehusene vil man gerne anvende den gamle fabriksgrund til oprettelsen af et genanvendelsescenter for virksomhedsaffald i symbiose med andre virksomheder. Projektet er stadig på tegnebrættet, men facility manager Arne Damsgaard Olsen fra Rockwool har store forventninger til et kommende center. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Symbiosecenter for genbrug på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Symbiosecenter for genbrug på vej
Taastrup - 06. januar 2017 kl. 13:42
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ROCKWOOL har sammen med samarbejdspartnere i form af blandt andre Høje-Taastrup Kommune taget initiativ til at lave et genbrugscenter på ROCKWOOLs tidligere fabriksgrund i Hedehusene. Centret vil blive et såkaldt produktions- og innovationsorienteret symbiosecenter, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: Kæmpe genbrugs-projekt blev droppet

Centret skal være på den grund, hvor ROCKWOOL tidligere har haft sin fabrik liggende. Produktionen blev stoppet i 2005.

Det fortæller Arne Damsgaard Olsen, der er facility manager hos ROCKWOOL International A/S.

- Vi har udlejet grunden til forskellige firmaer, og den bliver også brugt som lager. Det, vi gerne vil, er at etablere et netværk af virksomheder på grunden, der har visse affaldstyper, som er genanvendelige for de andre i netværket. Det er den cirkulære økonomi i det, der er interessant, siger Arne Damsgaard.

- Derudover vil vi også gerne på sigt sælge grunden. Tænk, hvis vi kunne lave et netværk, der er så stærkt, at de involverede parter på sigt kunne opkøbe grunden. Det er den forretningsmæssige tanke med projektet, siger ROCKWOOLs facility manager.

I forvejen består cirka 35 procent af ROCKWOOLs egne produkter af genanvendt affald fra andre virksomheder.

Arne Damsgaard fremhæver, at projektet forhåbentlig vil generere flere arbejdspladser, også til eksempelvis socialt udsatte, og at der også er et udtalt ønske om at samarbejde med andre lokale virksomheder.

Indtil videre har ROOCKWOOL for nyligt været vært for en workshop med omkring 25 virksomheder, lokale og andre uden for kommunens grænser, der har interesse i at høre om genbrug af affald fra egen produktion.

Derudover er man hos ROCKWOOL i gang med at søge fonde om økonomisk støtte til projektet. Det vil ifølge Arne Damsgaard koste to millioner kroner at få gang i det produktionsorienterede symbiosecenter.

Desuden er der igangsat et samarbejde med RUC-studerende om at undersøge, hvad der er basis for i et kommende symbiosecenter.

ROCKWOOL planlægger opstart af symbiosecentret i foråret.

arrow Opsagte lejere om nedrivning: - Det er ærgerligt
22. august 2019 kl. 05:35 Opdateret: kl. 15:49
arrow Lejere er opsagt: Rockwool vil rive gammel fabrik ned
20. august 2019 kl. 15:57 Opdateret: kl. 15:33
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk