8. december 2019
Her er det TeamGym Nærhedens juniordrenge.
gallery icon

Se billedserie

Her er det TeamGym Nærhedens juniordrenge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesfuldt samarbejde fortsætter efter gode resultater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesfuldt samarbejde fortsætter efter gode resultater
Taastrup - 23. juli 2019 kl. 05:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samarbejdet mellem Hedehusene Gymnastik Forening og Taastrup Gymnastik Forening i sæsonen 2018/19 har kastet så gode resultater af sig, at det fortsætter. Der bliver endda udvidet, så der kommer flere hold og er plads til endnu flere medlemmer.

Det fortæller formanden for Hedehusene Gymnastik Forening Henning Nielsen og formanden for Taastrup Gymnastikforening Søren Forsmann, der over sommeren arbejder på højtryk for at få alt på plads til den kommende sæson.

- Det er et rigtigt godt samarbejde, vi har fået op at stå. Det kan man også se på resultaterne, hvor vi har fået enten medaljer eller ret gode placeringer både i micro-, mini-, junior- og seniorrækkerne. Det har lønnet sig at samle kræfterne og stille op i fællesskab under navnet TeamGym Nærheden, siger Søren Forsmann.

Han hentyde blandt andet til både TeamGym Nærhedens Micropiger, Minipiger, Juniorpiger og Juniordrenge kunne tage medaljer med hjem ved forårets GymDanmark Forbundsmesterskaber.

- Der er ingen tvivl om, at det også er den bedste måde at udnytte faciliteterne på - at samarbejde og træne sammen, siger Henning Nielsen, der med sine mere end 25 år som formand har prøvet lidt af hvert, når idrætshaller og sale skal fordeles.

- Vi stiller simpelthen flere og bedre hold til rådighed på denne måde, er de 2 formænd enige om.

Og derfor skal samarbejdet fortsætte.

- TeamGym Nærheden har fået sit eget liv, og det skal man ikke bremse - det er på vej til at blive stort det her, siger de.

TeamGym Nærheden-holdene fremgår af begge foreningers sæsonprogrammer, men drives i fællesskab af trænerne fra begge foreninger. På den måde samles både instruktørernes talenter og samtidig matches gymnasterne med flere holdkammerater på samme niveau.

Og man mærker virkelig, at der er liv at mærke i Springcentret i Nærheden, når eksempelvis det store minipigehold med 50 gymnaster træner.

I næste sæson udvides samarbejdet mellem de to foreninger.

- Der kommer tre nye hold for henholdsvis drenge og for juniorer, som vil være hold, hvor der ikke er fokus på konkurrence og tre ugentlige træninger, men hvor man bare kan komme og give den gas i Springcentret en fast dag om ugen. Fokus er på at få nogle fede oplevelser sammen med gymnastik og få flyttet nogle grænser, lyder det fra formændene.

Har man lyst til at komme og prøve gymnastik og er det muligt i sommerferien. Torsdag den 25. juli og torsdag den 1. august er der åben træning begge dage fra klokken 17-20. Alle aldersgrupper er velkommen, og man begynder med fælles opvarmning, og så er der fri spring under vejledning af foreningernes instruktører, der også gerne hjælpe med at svare på spørgsmål om tilmelding til den kommende sæson.

Se sæsonprogrammer og hvornår holdene begynder på www.hedehusenegf.dk og www.tgf.dk

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk