12. december 2018
Finn R. Andersen fra TIK Løberne har tegnet ruterne ind på et kort. Der er start ved kunstgræsbanerne på Ole Rømer Skolen.
Finn R. Andersen fra TIK Løberne har tegnet ruterne ind på et kort. Der er start ved kunstgræsbanerne på Ole Rømer Skolen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort motionsløb skal give løbelyst og nye venskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort motionsløb skal give løbelyst og nye venskaber
Taastrup - 09. oktober 2018 kl. 16:40
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dagen før efterårsferien er der tradition for at skolerne holder motionsdag. På Ole Rømer Skolen, som opstod efter sommerferien som en fusion mellem Selsmoseskolen og Gadehaveskolen, vil man gerne holde en motionsdag, som er noget udover det sædvanlige og som giver eleverne fra de to afdelinger mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Derfor tog ledelsen kontakt til TIK Løberne, som har erfaring med at arrangere store løb og klubben ville gerne hjælpe.

Det betyder, at de 524 elever på skolen kan se frem til at deltage i et løb den 12. oktober, som minder helt om store professionelle løb.

TIK Løberne har udformet tre ruter - en på tre kilometer for nybegynderne, en på fem kilometer for de motionsvillige og en på 10 kilometer for de løbevillige.

Eleverne har allerede meldt sig til, og mange har valgt ruterne på fem og ti kilometer, fortæller Klaus Ødegaard, som er pædagogisk afdelingsleder for SFO og indskoling.

Finn R. Andersen fra TIK Løberne, er glad for samarbejdet:

- Vi vil gerne have flere unge ind i løbeklubben og synes, det er en rigtig god mulighed for, at eleverne lærer klubben at kende og stifter bekendtskab med den slags løb. På den måde får vi præsenteret idrætslivet for eleverne, siger Finn R. Andersen fra Tik Løberne og fortsætter:

- Løbet bliver sat stort op med en løbeportal i start og målfeltet. Der bliver også professionel tidtagning, så eleverne får deres helt nøjagtige, personlige tid og det giver et kick, når man løber gennem en løbeportal.

TIK Løberne udlodder medlemsskab af løbeklubben til de fem hurtigste på fem- og 10-kilometerruterne.

Alle elever får desuden en medalje, når de har gennemført.

Udover skolen og løbeklubben er kommunens Fritid og Kultur samt Helhedsplanerne i Gadehavegård og Taastrupgaard med til at arrangere løbet.

Tanken er, at man ved at præsentere eleverne for et professionelt løb også giver eleverne fra de to afdelinger mulighed for at blive rystet godt sammen og lære nye kammerater at kende.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk