20. januar 2019
Nanna Hjort Rossen, der kommer fra Høje-Taastrup, er med i musicalen »Lyset over Skagen«. PR-foto
Nanna Hjort Rossen, der kommer fra Høje-Taastrup, er med i musicalen »Lyset over Skagen«. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor rolle: Taastrup-skuespiller skal være med i kendt musical

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor rolle: Taastrup-skuespiller skal være med i kendt musical
Taastrup - 06. januar 2019 kl. 15:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nanna Hjort Rossen, der kommer fra Høje-Taastrup, er med, når opsætningen af den succesfulde musical »Lyset over Skagen« fremføres i 2019.

Nanna Hjort Rossen kommer i fornemt selskab med erfarne musicalkunstnere som Tomas Ambt Kofod, Nicoline Siff Møller, Jesper Lundgaard, Anders Bircow og Joachim Knop i den fængende fortælling om de verdensberømte Skagensmalere.

Danske Musicals, der opfører »Lyset over Skagen«, har netop offentliggjort 11 nye skuespillere. Tidligere på året afslørede Danske Musicals de syv hovedrolleindehavere, som bl.a. skal portrættere de berømte Skagensmalere Marie og P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher. De nye spillere indtager rollerne som kunstnere og bohemer, som fiskermænd og vaskekoner og frihedssøgende ungesvende. Blandt disse er altså 22-årige Nanna Hjort Rossen, som er med til at skabe den autentiske og særlige stemning af livet i Skagensmalernes tid.

»Lyset over Skagen« er fortællingen om en af de vigtigste epoker i dansk kulturhistorie, hvor kunstnere søgte til Skagen for at forevige det stærke lys og den storslåede natur i deres malerier.

Skagens stærke lys bjergtog allerede publikum tilbage i 2007, da musicalen havde urpremiere med en udsolgt danmarksturné og over 60.000 solgte billetter. Musicalen udløste dengang anmeldelser med rosende ord som »genistreg« (Ekstra-Bladet) og »den bedste nye, danske musical i mange, mange år« (Jyllands-Posten). I 2019 er den hædrede instruktør Daniel Bohr tilbage i instruktørstolen.

Nanna Hjort Rossen kan opleves i »Lyset over Skagen« får premiere den 1. august 2019, og spiller i løbet af sin Danmarksturné i blandt andet Falconer Salen på Frederiksberg fra den 10. - 17. august 2019.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk