18. november 2018
Høje-Taastrup Gymnasium har modtaget 420.000 kroner til deres ASF-linje. Her er det studenter fra gymnasiet. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Høje-Taastrup Gymnasium har modtaget 420.000 kroner til deres ASF-linje. Her er det studenter fra gymnasiet. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor donation skal hjælpe unge med autisme videre i uddannelsessystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor donation skal hjælpe unge med autisme videre i uddannelsessystemet
Taastrup - 15. oktober 2018 kl. 09:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TrygFonden har doneret 420.906 kr. til Karin Wolfgang, der er pædagogisk koordinator på Høje-Taastrup Gymnasium. Midlerne skal bruges til at vejlede unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) i forbindelse med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og til at følge op på, hvordan de unge klarer sig på de videregående uddannelser.

Der er i dag 10 gymnasier og HF-uddannelser, der har et undervisningstilbud designet til unge med ASF, heriblandt Høje-Taastrup Gymnasium, der i 2007 var det første gymnasium i Danmark, der indførte dette tilbud. Der vurderes at være 500-1.000 ASF-elever på en årgang, og generelt er antallet af mennesker med en autismediagnose stigende. ASF-linjen er en stor succes på Høje-Taastrup Gymnasium, der med mere end 10 års erfaring har stor ekspertise, og ofte rådgiver andre uddannelsesinstitutioner på området.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det her vigtige tiltag. Her på HTG bekymrer vi os meget om vores elever, som man ofte får et nært forhold til, og vi vil gerne sørge for at hjælpe dem godt videre. Vores ASF-elever kan bidrage med utroligt meget, flere af dem er højtbegavede, så det er en samfundsressource, der ikke må gå til spilde. Derfor er jeg glad for, at vi har fået tildelt de her midler fra TrygFonden, så vores projekt kan blive virkeliggjort, siger Karin Wolfgang.

Hjemmeside og små film
Midlerne fra TrygFonden skal bl.a. bruges til at udvikle en hjemmeside, der skal henvende sig til elever i 3.g, og hvor der vil være information om forskellige begivenheder, som skal hjælpe med at lempe overgangen til en videregående uddannelse. Der vil desuden blive lavet små film, brochurer og andet materiale, der skal understøtte vejledningen af de unge, og så vil der blive afholdt en uddannelseseftermiddag i januar, hvor ASF-elever kan møde repræsentanter fra forskellige videregående uddannelser.

Projektet udføres i samarbejde mellem Studievalg København, Center for Autisme og pædagogisk koordinator på HTG Karin Wolfgang, og målet er, at flere unge med ASF i Danmark får mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk