30. marts 2020
Hedeland får prominent besøg i august. Foto: Kenn Thomsen
Hedeland får prominent besøg i august. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stjernerne kommer til Hedeland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjernerne kommer til Hedeland
Taastrup - 19. februar 2020 kl. 11:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Burhan G, NOAH, Pernille Rosendahl og HUSH præsenterer sammen med Danmarks Underholdningsorkester koncertoplevelsen Sound of Symphony - et unikt koncertformat, der forener rytmisk musik med symfonisk lyd i en række open air-koncerter rundt om i landet i sommeren 2020.

Og den 23. august kommer de til Hedeland Amfiteater.

Direktør for Danmarks Underholdningsorkester, Andreas Vetö, udtaler:

- Jeg glæder mig meget til, at Danmarks Underholdningsorkester nu for alvor igen kan opleves i det fri, når vi til sommer tager rundt i hele landet med Sound Of Symphony. Der er altid en helt særlig energi, når den symfoniske musik møder nogle af landets dygtigste rytmiske musikere, så der lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Som du aldrig har hørt dem før

Du kan opleve fire af tidens mest aktuelle og populære artister på en helt ny måde, når de spiller sammen med Danmarks Underholdningsorkesters stærke hold af strygere, blæsere og slagtøj.

Sound of Symphony er et nyt koncertformat, som samler og genfortolker en række af tidens store musikbidrag.

Burhan G, NOAH, Pernille Rosendahl og HUSH leverer velkomponeret pop, country og indie i hver sin ende af den rytmiske musikgenre - men fælles for dem alle er nærværet og den kunstneriske kompromisløshed. Danmarks Underholdningsorkester er den klassiske rygrad, der løfter musikken til nye højder.

Sound of Symphony gæster også andre naturskønne områder i Danmark.

Billetter til arrangementet i Hedelands amfiteater kan købes via hjemmesiden www.musikihedeland.dk

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk