27. september 2020
Lejrcheferne Lillan Foged og Jens Harboe Malskær, da Hedeland blev præsenteret som vært for Spejdernes Lejr ved et event i naturparken i november 2019. Lejren indtager området den 23. - 31. juli 2022. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Lejrcheferne Lillan Foged og Jens Harboe Malskær, da Hedeland blev præsenteret som vært for Spejdernes Lejr ved et event i naturparken i november 2019. Lejren indtager området den 23. - 31. juli 2022. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejderne glæder sig: Planer for kæmpe lejr skydes i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejderne glæder sig: Planer for kæmpe lejr skydes i gang
Taastrup - 31. august 2020 kl. 19:20

Det kræver masser af planlægning, når 40.000 spejdere fra hele landet skal samles til en kæmpe lejr. Det skal de i Hedeland Naturpark i 2022, og planlægningen af det kæmpe event er allerede i fuld gang i gang.

arrow Læs også: Skoleleder stopper: Skal arbejde med Spejdernes Lejr

Derfor var lokale spejdergrupper nær Hedeland for nylig inviteret til informations- og dialogmøde med lejrledelsen for Spejdernes Lejr 2022, og de lokale spejdergrupper mødte talstærkt op.

Sammen med frivillige, lokale spejdere, kommunerne, naboer og lokale foreninger skaber Spejdernes Lejr en midlertidig by for børn og unge, som viser det at være spejder anno 2022 og giver oplevelser for livet.

Lejren finder sted fra den 23. til 31. juli 2022, og der forventes deltagelse af cirka 40.000 danske og internationale spejdere og masser af besøgende.

- Jeg glæder mig til Spejdernes Lejr lige i baghaven i 2022. Det er helt fantastisk, at vores lokalområde kommer til at tiltrække og rumme så mange spejdere på én gang, siger Lena Teudt fra KFUM-Spejderne.

Også lejrchef Jens Harboe Malskær glæder sig til det, der kaldes Nordens største spejderlejr.

- Det er dejligt at se, hvor meget begejstring der allerede nu er for lejren i 2022. Vi glæder os til det tætte samarbejde med de lokale spejdere og til at skabe de bedst mulige rammer for 40.000 spejdere i de fantastiske naturomgivelser som Hedeland tilbyder, siger Jens Harboe Malskær, der sammen med Lillan Foged er lejrchef for Spejdernes Lejr 2022.

Lejrledelsen består af 12 frivillige spejdere, som har påtaget sig ansvaret for at sætte retning på Spejdernes Lejr 2022.

Udover de to lejrchefer er der fem forskellige områder; 'aktivitet & events', 'frivillighed', 'lejrplads & infrastruktur', 'deltagere' og 'kommunikation', der hver især vil involvere hundredvis af frivillige og tilsammen skabe verdens bedste spejderlejr i Hedeland.

I alt vil cirka 3.000 frivillige være med til at planlægge og opbygge lejren og dertil kommer endnu flere under selve lejren.

Bag Spejdernes Lejr står Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som også står bag Foreningen SPEJDERNE.

Spejdernes Lejr bidrager til at realisere SPEJDERNEs mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer og vise omgivelserne, hvordan det er at være spejder i dag.

arrow Debat: Spejdernes Lejr er også i borgernes interesse
09. december 2019 kl. 12:14 Opdateret: kl. 11:45
arrow Debat: Spejdernes Lejr er ikke i borgernes interesse
28. november 2019 kl. 20:27 Opdateret: kl. 16:02
arrow Kæmpe spejderlejr i Hedeland: Hvordan påvirker det naturen?
13. november 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 11:36
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk